Fakta om rovfugle

I verden findes der omkring 400 rovfugle, af disse lever 45 i det vestpalæarktiske område.
De kan deles op i 3 grupper.
1. Accipitridae. (Ørne, Høge, Våger, Kærhøge, Glenter og Gribbe)
2. Pandionidae. (Fiskeørn)
3. Falconidae.   (Falke)

Der er set 34 rovfugle i Danmark. De er alle beskrevet på dette web-sted.

Feltbestemmelse  

Det er fascinerende at opholde sig på et af de gode træksteder under trækket og se rovfuglenes træk.
Det kan dog være vanskeligt, at artsbestemme de enkelte fugle. Det kræver dels en rigtig god kikkert og et teleskop og alligevel kan man være i tvivl mange gange.
Som i alt andet bliver man bedre af at øve sig, tag ud på trækstederne på de rigtige tidspunkter, få gode råd af andre mere garvede fuglekiggere og vær tålmodig.
For at feltbestemme rovfugle er der 4 ting man skal lægge mærke til:

1. Størrelsen af fuglen, her tager man tit fejl, men når man en gang har set en havørn i
    forhold til en musvåge, så er man ikke i tvivl næste gang.

2. Dragten. Her er der stor variation, især hos ørne og våger. Det spiller en stor rolle om
    man betragter fuglen mod hvide skyer eller blå himmel. Brug disse sider til at lærer de
    vigtigste dragtkendetegn at kende.

3. Flugtmåde kan være et godt hjælpemiddel til at artsbestemme rovfugle, det kræver dog
    en del erfaring, at genkende de enkelte fugle på deres flyvemåde.

4. Formen. Læg mærke til fuglens form, her er vingernes form specielt betydningsfuld.

Rovfuglenes syn

Rovfugle er store fugle der lever af animalsk føde, som dræbes ved hjælp af de krumme kløer og det krogede næb. De har det bedste syn i dyreverdenen. Øjnene er usædvanligt store i forhold til hovedets størrelse, de er anbragt så fuglen ser fremad (binokulært syn), og kan bedømme afstande meget præcist. En musvåge har 8 x flere synsceller end mennesket, hvilket indikere at de ser 8 x bedre.
Visse rovfugle benytte også hørelsen til jagt, dette gælder især ugler og kærhøge.

Rovfuglenes jagtformer

Rovfuglenes måde at jage på er meget forskellig, nogle kan slå en svale i luften , mens andre svæver i timevis for at finde et ådsel. Derfor er vingerne udformet på forskellig måde. Man kan sige at der er 2 hovedformer, svævetypen og falke typen.
Svævetypen findes hos gribbene, ørnene og  vågerne, mindre udpræget hos glenter og kærhøge. Vingerne hos disse fugle er brede og kan udfoldes til en vifte for at gøre fladen større. (gode langdistance trækkere)
Hos falkene er vingerne lange, smalle, spidse og de er velegnede til stor fart og styrtdyk. (hurtige jægere)
En mellemform findes hos høgene, hvor vingerne er korte, brede og afrundede.
(skovfugle der lever af at jage i tæt vegetation).
I alle tilfældene er halen vigtig som styrerredskab.