ROVFUGLETRÆK

Rovfugletrækket i Danmark deles ind i to perioder efterårstrækket og forårstrækket.
Vi ligger som et knudepunkt på rovfuglenes trækruter, om foråret skal de op til deres yngleområder i Skandinavien, Finland og Rusland og om efteråret går ruten den modsatte vej, når de skal til deres vinterkvarter i Sydeuropa og Afrika.

Rovfugletræk: 
Mange af de store bredvingede rovfugle bruger termikken (opadgående luftstrømme) i deres måde at trække på, derfor vil de undgå vandområder, da her ikke findes termik. Dette er energibesparende og de trækker over land, så lang tid som muligt. De krydser havene på de smalleste steder. 
Når rovfuglene trækker fra Skandinavien og sydpå, samles de på steder ,hvor landområderne snævrer ind. Gode eksempler på dette er Falsterbo i Sydsverige, Stigsnæs på Sjælland og Sydlangeland.
Trækket er styret af fødetilgang for fuglene. En del rovfugle lever af at fange andre fugle, disse trækker sydpå om efteråret og derfor må rovfuglene følge med. Andre lever af smågnavere, som kan være svære at fange i vinterperioden og disse er også nødsaget til at trække.
Man kan dele rovfuglene op i 3 grupper.  
1.  De udprægede trækfugle, hvor langt størsteparten af fuglene trækker mod et bestemt 
     område. (Eks. Spurvehøg, Fjeldvåge).
2.  De arter hvor den nordligste del af populationen trækker sydpå, mens den sydligste del 
     af populationen er stand eller strejffugle. ( Eks. Kejserørn)
3.  De stationære arter, hvor en meget stor del af populationen bliver i yngleområdet, men 
     hvor ungfuglene er strejffugle. (sydlige arter)

Tidspunkter for træk:

EFTERÅR: August September Oktober November
Hvepsevåge
Musvåge
Fjeldvåge
Blå Kærhøg
Rørhøg
Spurvehøg
Fiskeørn
Rød Glente
Tårnfalk
Dværgfalk
Lærkefalk


Efterårstrækket: Det er især i det østlige Danmark man kan opleve eftrårstrækket.
                              Vejret har en del indflydelse på træktallene de enkelte år. Her er det 
                               vindretningen der spiller ind. Ved østlige vinde drives fuglene mod 
                               Sveriges vestkyst og når Danmark via Øresunds kyster. Afhængig af 
                               vindens styrke og vinkel trækker fuglene over Stigsnæs eller via Fyn 
                               og Langeland.
                               Ved vestlige vinde går trækket hovedsaglig over Falsterbo, derfra til 
                               Stevns, videre over Lolland og Falster til Hyllekrog eller Gedser.
                               Fuglenes træktider er forskellige, så det kan være svært at udlede 
                               noget om bestandenes størrelser udfra de årlige træktal.

FORÅR: Marts April Maj Juni
Hvepsevåge
Musvåge
Fjeldvåge
Blå Kærhøg
Rørhøg
Spurvehøg
Fiskeørn
Rød Glente
Tårnfalk
Dværgfalk
Lærkefalk

Forårstrækket: Her er især to steder i Danmark kendte som gode træksteder: Skagen og
                           Nordsjælland ( Rørvig, Gilleleje og Hellebæk )
                           Generelt kan man sige at trækket over Skagen er et par uger senere end
                           trækket over Nordsjælland.
                           Vejret spiller igen en stor rolle, især vindretningen. En periode med godt
                            vejr og sydlige til sydøstlige vinde i Nordeuropa giver som regel gode
                            træktal på de danske træksteder.