Danmarks høge: Sådan skelner du duehøg og spurvehøg uden at forlade dig på størrelse

En duehøg og en spurvehøg ligner hinanden. Begge har korte brede vinger og en lang hale. Det er Accipiter-silhuetten, bygget til snævre passager mellem træstammer. Problemet er, at en hun spurvehøg og en han duehøg overlapper i kropslængde og vingefang. Størrelse alene slår ikke til. Løsningen ligger i hovedprofil, underhaledækfjernes synlighed og vingeslagsfrekvens. Disse markører virker, når fuglen suser forbi i kanten af skoven. Brug dem til at bestemme de to høge korrekt.

• Kønsdimorfi i størrelse: Hun spurvehøg (Accipiter nisus) kan veje op til 290 g og have vingefang på 78 cm. Han duehøg (Accipiter gentilis) vejer ned til 500 g og har vingefang på 89 cm. Forskellen er tilstrækkelig til at gøre absolut størrelse upålidelig i felten.
• Hovedprojektion i flugt: Duehøg har en tydelig hovedfremspring foran vingeforkanten. Spurvehøg har et hoved, der knapt rager frem. Halsen er hos duehøg længere og mere udstrakt; hos spurvehøg kort og kompakt.
• Underhaledækfjer: Duehøg har mere fremtrædende hvide underhaledækfjer, der ofte pustes ud og ses som en skyet haleunderdel. Spurvehøg har jævnt fordelte tværbånd uden markant kontrast.
• Vingeslagsfrekvens: Spurvehøg slår vingerne hurtigt og flagrende. Duehøg har langsommere, dybere og mere kraftfulde vingeslag. Forskellen kan høres og ses på afstand.

Hovedprofil og hals

Start med hovedet. En duehøg rager tydeligt længere frem foran vingeforkanten, og halsen er længere og mere udstrakt. Spurvehøgens hoved er knapt synligt foran vingen. Halsen er kompakt. Dette er den mest stabile markør. Den ændrer sig ikke med lys, afstand eller fuglens alder.

Underhaledækfjer

Når fuglen vender sig eller lander, ser du på underhaledækfjerne. Duehøg har synlige hvide fjer ved overgumpen og fremtrædende hvide underhaledækfjer, der giver en skyet haleunderdel. Spurvehøg har tværbånd på halen, jævnt fordelt uden den markante kontrast. Brug dette træk, når fuglen sidder lavt i et redetræ eller viser undersiden under en lav flugt.

Vingeslag

Vingeslagsfrekvensen er tredje markør. Spurvehøg slår vingerne hurtigt og let, med en flagrende bevægelse. Duehøg slår langsommere og dybere med mere kraft. I modvind ændrer frekvensen sig, men karakteren af slaget holder. En duehøgs vingeslag har et tungt, pumpende træk. En spurvehøgs slag er let og hurtigt. Træn dette på lokaliteter med kendt art. Tag til trækfugletællingsstationerne ved Skagen eller Gedser. Hav kikkerten på hovedprofilen, og noter vingeslagsfrekvensen.

Kendetegn	Duehøg (Accipiter gentilis)	Spurvehøg (Accipiter nisus)
Vingeprofil	Bredere over næsten hele længden, mindre indsnævring ved basis, mere lige bagkant	Bred ved basis, tydeligt indsnævret tæt på kroppen, afrundet bagkant
Haleprofil	Bredere, afrundede hjørner, let konveks bagkant	Smallere, lige afskåret eller let konkav bagkant, skarpe hjørner
Hovedprojektion	Tydeligt længere frem foran vingeforkant	Knapt rager frem foran vingeforkant
Vingeslagfrekvens	Langsommere, dybere, mere kraftfulde	Hurtige, lette, flagrende
Irisfarve adult han	Mørkerød til rødbrun	Orangegul til orange
Irisfarve adult hun	Orangegul til orange	Gul til orangegul
Flugtsilhuet i glid	Vinger holdes ofte fladt udstrakte	Vinger holdes ofte mere vinklede

Duehøg bestemmelse i praksis

Vingeprofil og hale

Fokuser på de store træk og ignorer størrelsen. Vingeprofilen hos duehøg er bred over næsten hele længden med en mindre markant indsnævring ved basis end hos spurvehøg. Bagkanten er mere lige. Halen er bredere med afrundede hjørner og let konveks bagkant.

Øjenbrynsstribe og undervinge

Duehøg har en bred, tydelig hvid øjenbrynsstribe. Spurvehøg har en svag eller manglende stribe. Dette er en af de skudsikre skelnekarakterer på tæt hold. Undervingetegningen hos duehøg viser tydelige, mørke tværbånd på svingfjer, især på hånden. Hos spurvehøg er båndene spredte og utydelige.

Bestand og eftersøgning

Duehøgens ynglebestand i Danmark er ifølge Dansk Ornitologisk Forening anslået til 400-600 par, men arten er sky og lever skjult i større skovhabitater. Bestanden undervurderes systematisk på grund af underoptælling. Den reelle bestand er formentlig højere. Målrettet eftersøgning i yngletiden ved kendte redetræer er nødvendig for at få et retvisende billede.

Spurvehøg kendetegn og adfærd

Silhuet og kropsform

Spurvehøgens kendetegn centrerer sig om lethed og hurtighed. Vingen er bred ved basis men indsnævrer sig tydeligt tæt på kroppen. Bagkanten er afrundet. Halen er smallere, lige afskåret eller let konkav med skarpe hjørner. Hovedet rager knapt frem. Halsen er kort og kompakt. Kropsformen i flugt er tøndeformet og kompakt.

Adfærd og forekomst

Spurvehøg er specialiseret i fuglefangst. Se efter den ved foderbræt i haver og parker. Kønsdimorfi er markant: hunnen er betydeligt større end hannen. Træktællinger fanger kun en brøkdel af den reelle trækbevægelse, fordi spurvehøg trækker spredt og lavt. Ynglebestanden i Danmark er underoptalt af samme grund.

Forskellen på duehøg og spurvehøg i felten

Tre trin til sikker bestemmelse

Forskellen på duehøg og spurvehøg opsummeres i tre trin. Først: hovedet. Rager det frem, eller knapt? Ser du en tydelig hovedforkant foran vingen, er det duehøg. For det andet: underhaledækfjer. Hvide, skyede fjer der ses tydeligt? Duehøg. Jævnt fordelt tværbånd? Spurvehøg. For det tredje: vingeslag. Kraftfulde, dybe slag? Duehøg. Hurtige, flagrende? Spurvehøg.

Brug disse markører i den rækkefølge. De virker i modlys, i blæst og på afstand, hvor størrelse ikke kan bedømmes. Flugtafstanden varierer med lokalt jagttryk. På lokaliteter med høj forstyrrelse letter fuglene på længere afstand. I skovhabitater med lav forstyrrelse kan du komme tættere på. Begge arter er på bilag 1 i EU's fuglebeskyttelsesdirektiv. Det giver dem grundlæggende beskyttelse mod forstyrrelse og fældning af redetræer.

Høge flugt silhuet og vinger

Høgens flugtsilhuet er karakteristisk: korte brede vinger, lang hale, kompakt krop. I glid holdes spurvehøgens vinger mere vinklede. Duehøgens holdes mere fladt udstrakte. Vingeslagsfrekvensen hos spurvehøg er hurtig og let. Hos duehøg er den langsommere og dybere. Trækfugletællinger ved Skagen og Gedser byder på gode muligheder for at træne disse kendetegn under standardiserede forhold. Hav kikkerten på de lokale fugles hovedprofil. Noter vingeslagsfrekvensen.