Danmarks kærhøge: Rørhøg, blå kærhøg, hedehøg og steppehøg

Kærhøge i Danmark: læs flugten før dragten

Inden du overhovedet ser en enkelt fjerdetalje, har kærhøgen allerede afsløret sig. Den lave, vuggende flugt få centimeter over rørskov, hede eller mark, med vingerne holdt i en tydelig V-form, er slægtens adfærdsmæssige signatur. Ingen anden dansk rovfugl flyver sådan. Du kan identificere en kærhøg på den flugtprofil alene, på en afstand hvor dragten er en gråbrun klat. Denne side handler om de fire arter du kan møde i Danmark og de to forvekslingspar der fælder selv erfarne feltornitologer. Vil du skille en rørhøg fra en blå kærhøg, eller en han blå kærhøg fra en han hedehøg? Overgumpsfeltets bredde og renhed er din skudsikre markør.

Rørhøg bestemmelse: den almindelige ynglefugl i tagrør

Rørhøgen er den art du har størst sandsynlighed for at se. Den yngler i 600-700 par spredt over danske vådområder (Dansk Ornitologisk Forening, 2011). Den bygger rede i tagrør og fouragerer over rørskov og tilstødende enge.

Dragt og det første forvekslingspar

Hannen er brun med grå håndsvingfjer og lysere arm på undervingen. Hunnen er mørkebrun med en cremefarvet til gulbrun overgump, aldrig ren hvid. Det er her den første forveksling opstår. En hun eller juvenil blå kærhøg har et bredt, rent hvidt overgumpsfelt. Rørhøgens overgump er altid snavset, smalt og svagt farvet. Rørhøgen har også en tydeligere dihedral i svæveflugten end de andre arter: vingerne holdes i en markant V-form, ikke bare en svag antydning.

Blå kærhøg kendetegn: trækgæst med bredt hvidt overgumpsfelt

Blå kærhøg er udgået som dansk ynglefugl, men den er en almindelig vintergæst og trækgæst. Du finder den i åbne landskaber: marsk, enge, klitter og heder.

Hvornår og hvordan du ser den

Trækket topper i marts, maj og august, november. Lær dragten på afstand. Hannen er grå med sorte vingespidser og et mørkt bagvingebånd på undervingen. Hunnen er brun med det karakteristisk brede, rene hvide overgumpsfelt. Det mørke bagvingebånd er afgørende: blå kærhøg har det, hedehøg mangler det. Undervingen hos hunnen er stribet brun og hvid med mørke håndsvingfjer og mørkt bagvingebånd. Hos hannen er den hvid med sort vingespids og mørkt bagvingebånd. Vingestillingen i svæveflugt er let dihedral, vingerne holdes fladt eller i en meget svag V-form.

Hedehøg habitat: klithede og ekstensivt dyrkede marker

Hedehøgen er Danmarks mest sjældne ynglende kærhøg med kun 30-50 par (Dansk Ornitologisk Forening, 2011, skøn). Den yngler i klitter, heder, åbne moser og ekstensivt dyrkede marker. Den er en fåtallig trækgæst om foråret (april, maj) og efteråret (august, oktober).

Han og hun: de to afgørende detaljer

Hannen er grå som blå kærhøg, men mangler det mørke bagvingebånd på undervingen. I stedet har den en sort vingebagkant på oversiden. Den ser du når fuglen vender ryggen til. Hunnen er mørk med hvid overgump, men overgumpen har svage grålige bånd, ikke så rent hvid som hos blå kærhøg. Vingestillingen er let dihedral, samme som blå kærhøg. Forskellen sidder i vingebagkanten og overgumpens renhed.

Kærhøg flugtprofil: hvorfor V-formen er slægtens korteste identifikation

Før du kigger på overgump eller vingebagkant, skal du læse flugten. Kærhøgenes flugtprofil er lav, vuggende og med vingerne i en V-form. Den er tydeligere hos rørhøg end hos blå kærhøg og hedehøg. Rørhøgen har en markant dihedral. De to andre arter holder vingerne fladt eller i en meget svag V-form. Forskellen er subtil, men den giver dig et hint om arten inden du har set en eneste farve.

Steppehøg: den fjerde art

Steppehøg er en ekstremt sjælden gæst i Danmark. Den er slankere og lysere end blå kærhøg med smallere vinger og en endnu svagere dihedral. Mener du at have set en steppehøg, skal du indsende en sjældenhedsbeskrivelse til Sjældenhedsudvalget under Dansk Ornitologisk Forening.

Kønsdimorfi og overgumpsfeltets rolle

Hos alle kærhøge er hunnen større end hannen. Kønsdimorfien er mest markant hos rørhøg, hvor hunnen vejer 540-740 g mod hannens 400-520 g. Overgumpsfeltet er den mest pålidelige markør i de to svære forvekslingspar. Rørhøg versus blå kærhøg (hun/juvenil): rørhøg har cremefarvet til gulbrun overgump, blå kærhøg har bred, ren hvid. Blå kærhøg (han) versus hedehøg (han): blå kærhøg har mørkt bagvingebånd på undervingen, hedehøg mangler det og har sort vingebagkant på oversiden. Overgumpsfeltets bredde og renhed fejler aldrig. Brug den som din første kontrol når fuglen vender ryggen til.

Bilag 1 og habitatdirektivets beskyttelse

Alle danske kærhøge er på bilag 1 i EU's habitatdirektiv. Det betyder at deres yngle- og rasteområder er omfattet af streng beskyttelse. Kommunale naturforvaltere skal tage hensyn til rørhøgens rørskove og hedehøgens klitheder i arealplanlægningen. Rørhøgen er den eneste af de fire der stadig har en almindelig ynglebestand i Danmark. Hedehøgens fåtallige ynglebestand gør den sårbar over for tab af hede- og klithabitater. Blå kærhøg yngler ikke længere her, men dens træk- og vinterstatus gør den til en regelmæssig gæst, især i Vestjylland og på øerne.