Blyforgiftning hos rovfugle – havørnens sårbarhed over for blyammunition i Danmark

Blyforgiftning hos rovfugle i Danmark er ikke en diffus miljøtrussel. Det er en præcis, målbar dødsårsag. Den rammer havørnen og andre ådselsædende arter, når de æder jagtrester. Mekanismen er enkel og dokumenteret. Når en jæger nedlægger et dyr med riffelammunition eller hagl, efterlades hundredvis af blyfragmenter i kødet. En havørn, der finder ådslet, en råvildtrest, en ræv, en and, indtager disse skarpe blystykker. I fuglens kråse opløses blyet langsomt af mavesyren og optages i blodbanen. Resultatet er en kronisk forgiftning. Over uger til måneder nedbryder den fuglens neurologiske funktioner.

Problemet rammer især havørnen, fordi den som toprovdyr og specialiseret ådselæder har en kost med en stor andel døde dyr. Undersøgelser fra DTU Veterinærinstituttet har gentagne gange påvist, at en betydelig andel af danske havørne, der indleveres til obduktion, har forhøjede blodblyværdier eller dør direkte af blyforgiftning. Data fra en rapport fra 2020 viste, at over 20 % af de undersøgte havørne havde blykoncentrationer høje nok til at forårsage kliniske symptomer og øget dødelighed.

Når blyet først er i blodet, påvirker det en lang række fysiologiske systemer. De mest alvorlige skader er neurologiske. Havørne med blyforgiftning mister koordinationen, får svært ved at flyve og jage, og de kan ende med at sidde hjælpeløse på jorden, hvor de sulter eller bliver trafikdræbt. Andre kliniske symptomer omfatter vægttab, grønlig misfarvning af gyllen, og i avancerede tilfælde lammelser.

Obduktioner foretaget af DTU Veterinærinstituttet afslører ofte synlige blyfragmenter i kråsen eller tarmene. Blodblyværdier over 0,5 ppm anses for at være toksiske, og værdier over 2 ppm er ofte dødelige. Hos danske havørne er der målt værdier helt op til 10 ppm. De neurologiske skader er irreversible; selv hvis fuglen ikke dør akut, vil den have nedsat overlevelse i naturen. For en bestand, der i 2023 talte 159 ynglepar i Danmark, er hvert eneste tab kritisk, især når dødeligheden rammer de reproduktive voksne fugle.

Sårbare arter ud over havørnen

Problemet er ikke begrænset til havørnen. Rød glente, musvåge og andre ådselsædende rovfugle er også i risiko. Rød glente fouragerer ofte på åbne marker og finder døde dyr efter jagt. Når en glente æder et stykke kød med en blyrest, sker præcis det samme som hos havørnen: blyet opløses og forgifter fuglen.

Sådan spredes fragmenterne

Jagtrester efterladt i naturen er den primære kilde. En enkelt riffelkugle kan fragmentere i over 100 små stykker, der spreder sig i et område på op til 40 cm omkring skudkanalen. Disse blyfragmenter er så små, at de er usynlige for en fouragerende fugl, men store nok til at være dødelige. Miljøstyrelsen har i flere rapporter peget på, at overgang til alternativ ammunition som stålhagl er den eneste effektive løsning. Stålhagl er ikke toksiske, og de nedbrydes i miljøet uden at udgøre en trussel for vilde dyr.

Art	Ynglebestand (2023)	Vingefang (cm)	Føde	Risiko for blyforgiftning
Havørn (Haliaeetus albicilla)	159 par	200–245	Ådsler, fisk	Høj – specialiseret ådselæder
Rød Glente (Milvus milvus)	250–300 par	175–195	Ådsler, små pattedyr	Høj – fouragerer på marker
Musvåge (Buteo buteo)	5.000–8.000 par	110–140	Ådsler, mus	Moderat – generalist, men æder ådsler
Kongeørn (Aquila chrysaetos)	2–3 par	190–230	Ådsler, fugle	Høj – sjælden, men sårbar
Fjeldvåge (Buteo lagopus)	0 par (vintergæst)	120–150	Ådsler, mus	Moderat – kun til stede om vinteren

Danmark har haft regler mod blyhagl i vådområder siden 1996, som følge af Vådområdekonventionen (Ramsar). I 2005 blev det ulovligt at anvende blyhagl i alle danske vådområder og inden for 100 meter fra disse. Men det var først med EU-forordning 2021/57, at et egentligt forbud mod blyhagl i og omkring vådområder blev gældende i hele EU fra 15. februar 2023. Forordningen forbyder både besiddelse og anvendelse af blyhagl i vådområder.

Alligevel er problemet langt fra løst. Forbuddet gælder kun vådområder, ikke almindelig jagt på land. Det betyder, at råvildt, ræve og andre dyr, der skydes på tørre marker eller i skove, stadig kan indeholde blyholdig ammunition. De efterladte ådsler fra disse jagter er den primære kilde til blyforgiftning af havørne, der lever i et landskab, hvor vådområder og tørt land flyder sammen. Miljøstyrelsen har anbefalet et totalt blyforbud, men et sådant er endnu ikke vedtaget i Danmark. En række organisationer, herunder Danmarks Jægerforbund, har dog frivilligt opfordret til at skifte til alternativ ammunition som stålhagl.

Hvornår træder et totalforbud i kraft?

I 2024 foreslog EU-Kommissionen en udvidelse af blyforbuddet til også at omfatte skydebaner og jagt uden for vådområder, men processen er endnu ikke afsluttet. Danmark har i flere høringssvar bakket op om et totalt forbud, men der er ingen fastsat dato. Indtil da er det op til den enkelte jæger at vælge blyfri alternativer. For rovfuglene er tiden knap: Hvert år, der går uden et totalt blyforbud, koster livet for havørne, røde glenter og andre arter.

DTU’s obduktionsdata

DTU Veterinærinstituttet har gennem de seneste 15 år foretaget systematiske obduktioner af døde rovfugle indsendt fra hele landet. I en videnskabelig artikel fra 2021 analyserede forskere lever- og nyreprøver fra 120 danske havørne indsamlet mellem 2006 og 2018. Resultaterne viste, at 38 % af fuglene havde blykoncentrationer over tærsklen for subklinisk forgiftning, og 12 % havde niveauer, der var direkte dødelige.

Sæsonens betydning

Undersøgelsen dokumenterede også en sæsonvariation: Flest tilfælde af akut blyforgiftning blev fundet i vintermånederne, når jagtsæsonen er på sit højeste, og når fødegrundlaget er knapt, hvilket tvinger rovfuglene til at æde flere ådsler. Data fra NOVANA-overvågningsprogrammet (Aarhus Universitet, DCE) bekræfter dette mønster. I NOVANA-rapporten for 2021 (data til og med 2020) blev det påpeget, at blyforgiftning er den enkeltstående hyppigste dødsårsag blandt danske havørne, der indleveres til undersøgelse.

Skiftet er enkelt

Skiftet fra blyhagl til stålhagl eller anden alternativ ammunition er teknisk enkelt og prisvenligt. Stålhagl koster omtrent det samme som blyhagl, og moderne jagtvåben kan affyre stål uden problemer, forudsat at der bruges korrekte patroner. Jægere, der jager i vådområder, har allerede været tvunget til at skifte siden 2023, og erfaringerne er positive: Stålhagl har samme effektivitet som bly mod vildt, og de nedbrydes i miljøet uden at udgøre en toksisk risiko.

Det frivillige valg redder liv

Problemet er, at mange jægere fortsat bruger blyhagl på landjorden, fordi det ikke er forbudt. Her er den frivillige omstilling afgørende. Organisationer som Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har i fællesskab opfordret til, at alle jægere skifter til blyfri ammunition, uanset hvor de jager. Indtil et totalt blyforbud bliver en realitet, er det den enkelte jægers valg, der afgør, om en havørn overlever vinteren.