Hvilke rovfugle overvintrer på Vestamager, og hvor ser man dem

Tag S-toget til Vestamager Station og cykl eller gå de sidste 15 minutter ud til Kalvebod Fælled. Her, på 2.000 hektar strandeng og græsningsmarsk, ligger Danmarks lettest tilgængelige vinterlokalitet for rovfugle. Fjeldvåge, blå kærhøg og musvåge dominerer. Deres antal svinger voldsomt fra år til år, fordi det afhænger af museår. I et godt museår kan man se 5-10 fjeldvåger på en formiddag; i et dårligt år er det en præstation at få én.

Fjeldvågen er den art, de fleste kommer for at se. Den ankommer fra yngleområderne i Skandinavien og Sibirien i oktober, topper i november og februar, og forlader Danmark i marts. DOF Københavns vinterfugletællinger viser, at der i gennemsnit ses 8-12 fjeldvåger pr. tælledag på Vestamager, men i museår kan tallet nå 30-40. Forskellen skyldes, at fjeldvågen lever af smågnavere og koncentrerer sig dér, hvor der er flest mus.

Kendetegn og Forveksling

Fjeldvågen adskilles fra musvågen på tre punkter: en hvid halebasis med et mørkt endebånd, et mørkt bugbånd på den lyse underside og mørke håndledspletter. Musvågen har en mere ensartet, båndet hale og mangler det markerede bugbånd. Fjeldvågen har desuden længere vinger og en mere svævende flugt, ofte med vingerne løftet i et svagt V.

Observationssteder for Fjeldvåge

Gå til den åbne, græsningsprægede del af Kalvebod Fælled. De bedste chancer er langs stierne nord for P-pladsen ved Bagsværdvej og omkring de lavvandede kystlaguner. Fjeldvågen sidder på pæle eller lave træer og jager ved at svæve lavt over terrænet. Hold dig på stierne. Området har forstyrrelsesfri zoner, og fuglene reagerer øjeblikkeligt på mennesker, der går uden for dem.

Blå kærhøg yngler på Vestamager med 5-10 par (DOF, 2023). Det er en af de få kærhøgearter med en stabil bestand i et åbent, kystnært område nær en storby. De fleste trækker sydpå om efteråret, men enkelte fugle overvintrer. Vinterobservationer af blå kærhøg er sjældnere end af fjeldvåge, men de forekommer, især i milde vintre.

Kendetegn

Hannen er grå på oversiden med sorte vingespidser og en iøjnefaldende hvid overgump. Hunnen er brun, har også hvid overgump og en stribet underside. Forveksling med hedehøg er en klassisk fælde: hedehøghannen har en sort vingebagkant og grå overgump, mens hedehøghunnen har en smallere hvid overgump og en mørk kindstreg bag øjet. På Vestamager ses hedehøg kun som trækgæst i april, maj og august, september. I vintermånederne er risikoen for forveksling lille.

Hvor Ser Man Blå Kærhøg Om Vinteren

Scan de åbne dele af området, især hvor tagrørsumpe grænser op til græsningsarealer. Blå kærhøg jager lavt over terrænet med vingerne løftet i et V og foretager pludselige dyk ned i vegetationen. De bedste observationspunkter er langs stien øst for P-pladsen og ved de nordlige laguner.

Musvågen er Danmarks almindeligste rovfugl med en ynglebestand på 3.000-5.000 par (DOF, 2023). På Vestamager er den til stede hele året, men i vintermånederne tilkommer der trækgæster fra nordlige populationer, så antallet fordobles. DOF's vinterfugletællinger viser typisk 15-30 musvåger pr. tælledag på Vestamager i december og januar.

Forveksling med Fjeldvåge

Musvågen har en enorm dragtvariation: fra mørkebrun til næsten hvid underside. Det gør den til en af de sværeste arter at bestemme på afstand, især for nybegyndere. Den mangler fjeldvågens hvide halebasis og mørke bugbånd. Musvågen svæver på let opadbøjede vinger, mens fjeldvågen holder vingerne mere flade eller svagt V-formede.

Hvor Ser Man Musvåge Om Vinteren

Musvågen er den art, man med størst sandsynlighed ser på Vestamager om vinteren. Den sidder på pæle, på jorden og i lave træer langs hele stisystemet. De tætteste koncentrationer findes i den sydlige del af Kalvebod Fælled. Her er græsningsarealerne størst, og forstyrrelsen fra gående og cyklende er lavest.

Ud over de tre hovedarter kan man på Vestamager om vinteren også se tårnfalk, dværgfalk, spurvehøg og duehøg. Tårnfalken er til stede hele året. Den jager ved at rytte, stå stille i luften på vibrerende vinger, over engene. Dværgfalken er en trækgæst i april, maj og august, september, men enkelte fugle overvintrer i milde vintre. Den er mindre end tårnfalken, har spidsere vinger og en hurtigere, mere kontant flugt uden at rytte.

Spurvehøgen ses hele året, men hyppigst fra august til april. Hannen er blågrå på oversiden, hunnen gråbrun og større. Duehøgen er en strejfende trækgæst fra september til april og ses sjældent i samme antal som spurvehøgen. Vandrefalken optræder som trækgæst i marts, maj og august, oktober, og enkelte fugle overvintrer. Den jager over lagunerne efter andefugle.