Den store hornugle: Europas største ugle genindtager Danmark

Stor hornugle (Bubo bubo) er Danmarks største ugle. Arten forsvandt som ynglefugl omkring 1984, men er nu på vej tilbage. Ifølge DOF's overvågning var den danske ynglebestand i 2019 stadig nul par. I vinterhalvåret dukker den op som strejfgæst. Denne guide giver dig de feltkendetegn, du skal bruge for at kende den, og fortæller, hvor du skal tage hen for at få chancen.

Du overser den ikke. Kropslængden er 59-73 cm, vingefanget 90-105 cm. En skovhornugle er til sammenligning kun 37-43 cm. Hunnen vejer 1750-4200 g, hannen 1500-2800 g. Det er en massiv fugl med en bred, tøndeformet krop.

Feltkendetegnene, du skal bruge: de lange fjerøre, som den rejser eller lægger ned, og den brede silhuet. Fjerdragten er brunlig med fine, mørke tværbånd på undersiden. I flugten ser du en bred krop, et stort hoved og korte, brede vinger. Vingeslagene er dybe og langsomme. En skovhornugles flugt er hurtig og flagrende. Forskellen er afgørende på afstand.

Størrelse og Silhuet

Vægten varierer med køn og årstid. En hun kan veje over 4 kg. Det gør den til den tungeste ugle i Europa. Vingefanget giver en silhuet, der kan minde om en lille ørn. Men de korte, brede vinger og det runde hoved afslører uglen.

Fjerøre og Hovedtegning

Fjerørene er fjer, ikke ører. De rejses, når uglen er ophidset eller i alarmberedskab. Øjnene er orange og store i forhold til hovedet. Skovhornuglens øjne er mørke. Det er et sikkert kendetegn, når du ser fuglen siddende i en trætop i skumringen.

Stemmen er dyb, kraftfuld og bærer langt. Hannens kald er et dybt, rullende "huu-huu" med tryk på første stavelse. Det gentages i intervaller på 3-10 sekunder. Hunnens kald er en tone højere og mindre rytmisk. I yngletiden kan du høre begge køn på flere kilometers afstand.

Uden for yngletiden er arten tavs. Hører du en dyb uglelyd i en dansk grusgrav eller ved en klippevæg i vintermånederne, kan det være en strejfende stor hornugle. Sammenlign med skovhornuglens kald. Det er et mere melodiøst, fløjtende "tu-whit, tu-woo", helt anderledes i klang og dybde.

Bestanden i Danmark er stadig meget lille. DOF's overvågning fra 2019 viser nul ynglepar. Sidste sikre ynglefund var i 1984. Siden da er arten kun set som en meget sjælden strejfgæst, primært fra oktober til marts. Antallet af godkendte fund ligger under ti i alt ifølge DOF.

Arten er dog på fremmarch i nabolande som Sverige og Tyskland, hvor den yngler i stigende antal. Genindvandring til Danmark anses for mulig inden for en årrække, hvis der skabes egnede ynglehabitater uden forstyrrelse. DOF's Atlas III-projekt følger udviklingen nøje.

Europæisk Udbredelse

På IUCN's rødliste er arten kategoriseret som LC (Livskraftig) siden 2021. Den europæiske bestand tæller flest par i Spanien, Frankrig og Skandinavien. I Danmark er arten dog stadig en sjældenhed. Indberet enhver observation til DOF.

Den primære forvekslingsart er skovhornugle. Størrelsesforskellen er afgørende. En stor hornugle er næsten dobbelt så stor. Skovhornuglen har mørke øjne, kortere fjerøre og en mere kompakt krop. I flugten har skovhornuglen en hurtigere, mere flagrende vingebevægelse.

Andre store ugler som natugle og slagugle er endnu sjældnere i Danmark. Natuglen er hvid. Slaguglen har en lang, stribet hale. Ser du en stor, mørk ugle med orange øjne og lange fjerøre i en dansk skov eller grusgrav, er det med stor sandsynlighed en stor hornugle. Indberet altid observationen til DOF for sikker bestemmelse.

Tag til Jylland. Her er arten set i områder med grusgrave, klippevægge og åbne skovområder. Den foretrækker stejle skrænter og klipper til redeplacering, men i Danmark yngler den ikke. Dine chancer er bedst i vinterhalvåret, fra oktober til marts. Søg i skov, plantage og åbent land med spredte træer.

Gode lokaliteter: Mols Bjerge, Nationalpark Thy og områder ved Limfjorden. Ankom før skumringen. Hold øje med store, mørke silhuetter på pæle eller i trætoppe. Medbring kikkert. Vær tålmodig. Arten er sky og reagerer på forstyrrelse.

Den store hornugle er særligt sårbar over for forstyrrelse ved redepladsen. Skulle arten etablere sig som ynglefugl i Danmark, er den omfattet af streng beskyttelse efter fuglebeskyttelsesdirektivet. Det betyder forbud mod at forstyrre fuglen ved reden, ødelægge reder eller æg, eller forstyrre yngleaktiviteten. Overtrædelse kan medføre bøde eller fængsel.

Læs mere på forklaringssiden om juridisk beskyttelse af rovfugle i Danmark for detaljer om reglerne.