Hedehøg – feltbestemmelse og yngleforekomst i Sønderjylland

Den sorte vingebagkant er det eneste feltkendetegn, der holder på alle køn og aldersklasser af hedehøg (Circus pygargus). Mest markant er den hos den adulte han. I Danmark yngler arten med en lille, skrøbelig bestand, primært på heder og i åbne enge i Sønderjylland. Den er klassificeret som Sårbar (VU) på den danske rødliste fra 2019 (Aarhus Universitet, DCE). Udfordringen i felten er at skelne hedehøgen fra den langt almindeligere blå kærhøg. Det gælder især hunner og juvenile fugle på afstand eller i modlys.

Start med silhuetten. Hedehøgen har slankere, mere tilspidsede vinger end blå kærhøg. Vingefanget er 97-118 cm, kropslængden 41-52 cm. Hvor blå kærhøg virker kompakt og bredvinget, er hedehøgen slankere med en mere markant, ren hvid overgump. Hos blå kærhøg er overgumpen mindre fremtrædende og ofte mindre kontrastrig. Flugten hos hedehøg er lettere og mere flagrende, især i jagtflugt lavt over terrænet.

Adulte han, lysegrå med sort vingebagkant

Den adulte han er lysegrå på oversiden med sorte vingespidser og en bred, sort afgrænsning langs vingens bagerste kant. Det er denne sorte afgrænsning, der adskiller den fra han blå kærhøg. Han blå kærhøg har en smallere sort vingespids og mangler den markante, mørke linje bagpå vingen. Hvid overgump er tydelig hos begge, men hos hedehøgen er den bredere og renere hvid.

Hunner og juvenile, mørke med gulbrun underside

Hunnen er mørkebrun på oversiden med en gulbrun underside med mørk stribning. Ungfuglen er mørkebrun med en rustgul underside uden kraftig stribning. Begge har den hvide overgump og den sorte vingebagkant, men den mørke kant er smallere end hos hannen og kan være svær at se på afstand. Sammenlign med blå kærhøg hun/juvenil: blå kærhøg mangler helt den sorte vingebagkant, har en mindre markant hvid overgump, en bredere hånd og mangler det mørke kindfelt bag øjet, som hedehøgen ofte viser.

DOF's punktoptællinger angiver ynglebestanden til 30-50 par, senest opgjort i 2011. Det reelle antal kan være lavere. Hedehøgen er notorisk svær at registrere, fordi den yngler skjult i åbne heder og enge, og uerfarne observatører forveksler den systematisk med blå kærhøg. Sjældenhedsudvalget behandler årligt sager, hvor meldte hedehøg viser sig at være blå kærhøg. Bestanden er koncentreret til Sønderjylland. Borris Hede er den vigtigste lokalitet. Tag dertil i maj eller juni. Parkér ved p-pladsen på Borrisvej og gå stien mod øst; efter 800 meter har du udsyn over det meste af heden. Andre lokaliteter omfatter Lille Vildmose, Randbøl Hede og Skjern Enge. På alle lokaliteter skal du være på plads før solopgang. Efter kl. 10 stiger varmeflimmeret, og fuglene trækker lavere.

Den hyppigste forveksling er mellem hun/juvenil af hedehøg og hun/juvenil af blå kærhøg. Den sorte vingebagkant er det sikreste skel. Den kan være svær at se på en fugl i modlys eller på lang afstand. Kig efter vingeformen: hedehøgen har slankere vinger og en smallere hånd. Overgumpen er bredere og mere ren hvid. En anden forvekslingsart er duehøg. Duehøgen har smallere vinger, en smallere hvid overgump og en længere hale. Den hører til i skov, ikke på åbne heder og enge. Ser du en mørk rovfugl med hvid overgump over et hedeområde i april, er hedehøg en mulighed. Blå kærhøg er statistisk langt mere sandsynlig. Tving dig selv til at udelukke den først.

Hedehøgen er en trækfugl. Den ankommer til Danmark i april, maj og forlader landet igen i august, oktober. Enkelte fugle overvintrer, især i milde vintre i Vestjylland. Habitatet er åbne heder, moser, klitheder og unge nåletræsplantager. Arten undgår tæt skov og intensivt dyrkede marker. Den jager lavt over terrænet efter små gnavere, fugleunger og insekter. Trækstrategien er langdistancetræk til Afrika syd for Sahara. Det gør arten sårbar over for forholdene undervejs. I Danmark er den knyttet til de store hedeområder i Sønderjylland, men du kan se den på træk i hele landet. Kystnære lokaliteter giver de bedste chancer. Stil dig ved Skagen Gren, Gilbjerg Hoved eller Gedser Odde i september med vind fra nordvest.