Vindmøller og rovfugle – kollisionsrisiko, konsekvenser og planlægning i Danmark
Få indsigt i konflikten mellem vindmøller og rovfugle i Danmark: kollisionsrisiko for arter som havørn, resultater fra danske undersøgelser og værktøjer til at minimere tab.
Vindmøller Rovfugle Kollisionsrisiko Danmark: Hvad Er Problemet?
En rovfugl, der jager i et vindmølleområde, har en reel risiko for at blive ramt af et rotorblad. Denne side forklarer, hvordan danske vindmøller påvirker rovfuglebestandene, og hvilke konkrete forvaltningsværktøjer der bruges til at minimere kollisionsrisikoen. Problemets kerne er to sammenhængende mekanismer: direkte kollision med rotorblade og en barriereeffekt, der fragmenterer levestederne.
Direkte Kollisioner og Barotraume
Den mest synlige dødsårsag er fysisk sammenstød med rotorblade. En havørn (Haliaeetus albicilla) med et vingefang på 200-245 cm, der krydser en vindmøllepark, har brug for stor afstand for at undvige de hurtigt bevægende vinger. Vingespidshastigheden på moderne havmøller overstiger 250 km/t. Det giver rovfuglen for lidt reaktionstid. Dertil kommer barotraume, hvor det pludselige trykfald tæt på bladet beskadiger fuglens lunger og luftsække, selv uden fysisk kontakt.
DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi har i en rapport fra 2021 dokumenteret, at kollisioner er en signifikant dødsårsag for danske rovfugle, især for arter som havørn og musvåge (Buteo buteo). Undersøgelser fra tyske havmølleparker i Nordsøen viser, at op til 15 % af de døde fugle fundet under møllerne var rovfugle, på trods af at de udgør en langt mindre andel af den samlede fuglebestand.
Habitatforringelse og Barriereeffekt
Ud over de direkte dødsfald medfører vindmøller en habitatforringelse, der påvirker rovfuglenes mulighed for at yngle og jage. Rovfugle som rød glente (Milvus milvus) og musvåge undgår systematisk områder med vindmøller. Det skaber en barriereeffekt. Flugtkorridorer mellem yngle- og fourageringsområder bliver afskåret, og effektive territorier skrumper.
En VVM-redegørelse for en planlagt vindmøllepark ved Københavns Havn i 2022 viste, at en række rovfuglearter forlod området under opførelsen og kun langsomt vendte tilbage. Habitatforringelsen er mere vidtrækkende end selve kollisionsrisikoen, fordi den påvirker en større del af bestanden over længere tid. Naturstyrelsen peger i deres vejledning fra 2023 på, at korrekt placering af møller uden for vigtige trækruter er den enkeltstående mest effektive afværgeforanstaltning.
Rovfugle Vindmøller Placering: Hvilke Arter Er Mest Udsatte?
Ikke alle rovfugle er lige sårbare. De arter, der jager i åbent landskab og har store hjemmeområder, rammes hårdest.
Havørn
Med en ynglebestand på 155-165 par (2023, DOF Projekt Ørn) er havørnen en af de mest udsatte arter. Dens store vingefang og jagt over kyster og fjorde bringer den i konflikt med både havvindmølleparker og kystnære anlæg. En DCE-undersøgelse fra 2020 viste, at havørne havde en 30 % højere kollisionsrisiko end musvåger i samme område.
Musvåge
Danmarks almindeligste rovfugl med 10.000-15.000 par (2020, DOF). Musvågen jager i åbent landbrugsland, hvor mange landvindmøller er placeret. Dens høje tæthed betyder, at selv en lav kollisionsrate udmønter sig i et betydeligt antal dræbte fugle.
Rød Glente
Ynglebestanden på 200-250 par (2020, DOF) er koncentreret i Østjylland. Den røde glentes flugtadfærd med lavt svæv over marker gør den særligt udsat for kollision med rotorblade i landområder.
Kollisioner Vindmøller Rovfugle: Hvad Siger Forskningen?
Forskning i omfanget af kollisioner er udfordrende, fordi døde fugle sjældent findes eller fjernes af ådselædere. DCE har siden 2015 gennemført systematiske undersøgelser ved danske vindmølleparker. En rapport fra 2022 viste, at den reelle kollisionsrate for rovfugle var 2-4 gange højere end de fundne lig, når man korrigerede for ådselæderes fjernelse og søgeeffektivitet.
En anden undersøgelse fra 2021 ved havvindmølleparken Horns Rev 3 fandt, at rovfugle, især havørn og fiskeørn, kolliderede oftere i perioder med lav sigtbarhed og under træk. Disse data har ført til krav om radarovervågning og stopordning i nye parker, hvor møllerne stoppes, når en rovfugl nærmer sig.
Vindmølleparker Rovfugle Danmark: Planlægning og Afværgeforanstaltninger
For at minimere kollisionsrisikoen kræver dansk lovgivning en miljøkonsekvensrapport for alle større vindmølleparker. Rapporten skal identificere trækruter, flugtkorridorer og ynglelokaliteter for rovfugle, før en park godkendes.
Korrekt Placering
Naturstyrelsen og Energistyrelsen samarbejder om en landsdækkende planlægning, der undgår at placere møller i områder med høj rovfugletæthed. Nye parker skal placeres mindst 2 km fra kendte havørnereder og uden for vigtige trækruter. En VVM-redegørelse fra 2023 for en park ved Jammerbugt førte til en reduktion af mølleantallet fra 20 til 12 for at beskytte rød glente og havørn.
Radarovervågning og Stopordning
I de mest sårbare områder installeres radarer, der registrerer rovfugle på afstand. Når en fugl nærmer sig inden for en sikkerhedszone, stoppes møllerne midlertidigt. DOF BirdLife har anbefalet denne teknologi siden 2020, og den er nu standard i flere nye havvindmølleparker. En stopordning reducerer kollisionsrisikoen med op til 80 %, viser data fra Energistyrelsen (2022).
Myndighedsansvar
Energistyrelsen godkender parkerne, mens Naturstyrelsen varetager hensynet til beskyttede arter. Rovfugle er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet, hvilket stiller krav om, at der ikke må ske en forringelse af bestandenes bevaringsstatus. I praksis betyder det, at en VVM-redegørelse skal dokumentere, at parken ikke skader bestandene på landsplan.
Common Questions
Hvor mange rovfugle dræbes årligt af danske vindmøller?
Der findes ikke et offentligt samlet tal, fordi overvågningen er fragmenteret. DCE's undersøgelser fra 2021 viser, at kollisionsraten for rovfugle i havvindmølleparker ligger på 0,5-2 fugle pr. mølle pr. år, men det reelle tal er 2-4 gange højere, når man korrigerer for ådselæderes fjernelse.
Hvad er barotraume, og hvorfor er det relevant for rovfugle?
Barotraume opstår, når en fugl flyver tæt forbi et rotorblad og udsættes for et pludseligt trykfald. Det kan beskadige lunger og luftsække og forårsage indre blødninger, selv uden fysisk kontakt. Rovfugle med store vingefang er særligt udsatte, fordi trykfaldet påvirker en større del af kroppen.
Kan rovfugle vænne sig til vindmøller?
Forskning tyder på, at nogle arter lærer at undgå møllerne over tid, men andre, især unge fugle og trækgæster, forbliver sårbare. En DCE-rapport fra 2020 viste, at musvåger i en svensk vindmøllepark havde en lavere kollisionsrate efter tre år, men at havørne ikke udviste samme tilvænning.
Hvad gør man, hvis en planlagt vindmøllepark ligger på en trækrute?
VVM-redegørelsen skal identificere trækruten, og hvis risikoen vurderes at være høj, kan parken afvises, flyttes eller reduceres i størrelse. I praksis sker det, at antallet af møller skæres ned, eller at der indføres radarovervågning og stopordning som kompensation.
Er havvindmøller eller landvindmøller farligst for rovfugle?
Havvindmøller udgør en større risiko for havørn og fiskeørn, fordi disse arter jager over vand. Landvindmøller rammer oftere musvåge og rød glente, fordi de jager i det åbne land, hvor møllerne står. Der er ikke et entydigt svar; risikoen afhænger af placering og art.
Læs videre
-
Beskyttelse af Danmarks rovfugle: Love, trusler og hvad du kan gøre
Få overblik over beskyttelsen af Danmarks rovfugle: gældende love, de største trusler, og hvad du kan gøre, hvis du finder en skadet fugl eller overværer en ulovlig handling.
-
Spurvehøg vs duehøg – felttendetegn uden at bedømme størrelse i luften
Spurvehøg og duehøg overlapper i størrelse, men kan skilles sikkert på hovedprofil og vingeslagsfrekvens. Læs de to felttendetegn, der virker hver gang.
-
Musvåge vs fjeldvåge – halebåndet er det sikre vinterkendetegn
Fjeldvågen er en vintergæst, der let forveksles med musvågen. Det sorte halebånd er det sikreste kendetegn – læs hvordan du bruger det i felten.
-
Store rovfugle i Danmark – rangeret efter din chance for at se dem
Hvilke store rovfugle kan du realistisk se i Danmark? Vi rangerer arterne efter din chance for observation – ikke efter vingefang – med sæson og habitat.
-
Kongeørn vs havørn – to felttendetegn der skiller dem på afstand
Lær at skelne kongeørn fra havørn på afstand med to sikre felttendetegn: vingeform og halelængde. Størrelse er upålideligt – her er hvad du skal kigge efter.