Perleuglen: Kendetegn og forekomst af den lille nordiske ugle

Perleugle i Danmark betyder ét for feltornitologer: et fund af de sjældne. Perleuglen (Aegolius funereus) er en lille nordisk ugle på 24-26 cm med et vingefang på 54-62 cm. Den har ingen fast ynglebestand her. DOF's Atlas III fra 2019 angiver 0 par. Arten ynglede senest i 1980'erne. I dag er den udelukkende en sjælden trækgæst, primært set i efterår og vinter mellem september og april. Hovedtrækket ligger i oktober og november, hvor invasionsår fra Fennoskandinavien og Rusland med få års mellemrum sender individer ned over Danmark. Seneste større invasion var 2011-2012. Forvent få observationer årligt ifølge DOFbasen, men tallet svinger voldsomt mellem invasionsår og mellemår.

Ansigtet Og Hovedformen

Det første, du ser på en perleugle, er ansigtet. Stort og firkantet. En hvid ansigtsskive indrammet af en markant sort kant. Ovenover sidder tydelige hvide øjenbryn i en V-form. Hele udtrykket minder om en fugl, der er konstant overrasket. Oversiden er chokoladebrun med store, dråbeformede hvide pletter. Undersiden er lys med diffuse, brunlige længdestriber. Vægten ligger på 100-190 g, hvor hunnen er tungere end hannen.

Sådan Skelner Du Den Fra Natuglen

Sammenlignet med natuglen, som den oftest forveksles med, er perleuglen markant mindre. Den har et firkantet hoved, natuglens er rundt. Ansigtet er hvidt med sort ramme. I flugten er silhuetten kompakt med korte, brede vinger og en forholdsvis lang hale. Det er proportioner, du kan aflæse på afstand og i dårligt lys.

Perleuglens stemme er diskret. Hovedkaldet er en række fløjtetoner, et blødt, hult "hu-hu-hu", der gentages i korte serier. I Danmark hører du den sjældent. Arten er kun til stede som trækgæst, og den synger normalt kun i yngletiden i sit nordlige udbredelsesområde. Om vinteren kan du dog høre et tiggeråb fra ungfugle, der lyder som et mere skævt og svagere "krrr" eller "srrr". Står du i en nåleskov eller plantage i oktober eller november og hører noget, der minder om en fløjtende ugle, er chancen for perleugle til stede. Vær opmærksom på, at kirkeuglen også kan fløjte, omend dens stemme er mere melodiøs og stigende.

Hvor Du Skal Tage Hen

Perleuglens forekomst i Danmark følger et klart mønster. Flest fund gøres i Nord- og Midtjylland samt Nordsjælland. Meget få fund på Øerne syd for Fyn. Habitatet er nåleskov og blandskov, ofte i tilknytning til lysninger og moser. Den foretrækker gamle sortspættehuller til rede. Områder med sortspætte er værd at tjekke, selv om perleuglen ikke yngler her.

Hvornår Du Skal Af Sted

Hovedtrækket løber fra oktober til november. Enkelte individer kan ses så tidligt som september og så sent som april. Invasionsår som 2011-2012 giver et markant højere antal observationer. Maksimer chancen: tag til en plantage i Nordjylland i slutningen af oktober i et invasionsår. Håb på, at smågnaverbestanden er høj nok til, at fuglene bliver hængende. DOF's sjældenhedsudvalg godkender alle fund. Den opdaterede statistik finder du i DOFbasen.

Den mest almindelige forveksling er med natuglen (Strix aluco). Natuglen er betydeligt større (37-43 cm), har et rundt hoved og mørkebrune øjne. Perleuglen har et firkantet hoved, gule øjne og en hvid ansigtsskive med sort ramme. En anden forvekslingsart er kirkeuglen (Tyto alba). Den har et helt hjerteformet ansigt og mørke øjne. Kirkeuglen er mindre (21-23 cm) og lever i løvskov og moser, ikke i nåleskov. I felten er proportioner afgørende. Perleuglens kompakte krop og brede vinger adskiller den fra natuglens mere robuste silhuet. Er du i tvivl, så notér ansigtets form og øjnenes farve. Det er de to træk, der sjældent lyver. DOF's sjældenhedsudvalg kræver dokumentation i form af foto eller lydoptagelse for at godkende en perleugleobservation.

Dokumentér observationen med foto eller lydoptagelse og indberet den til DOFbasen. Det er det eneste rigtige næste skridt. DOF's sjældenhedsudvalg kræver solid dokumentation for at godkende fundet. Forveksling med natugle eller kirkeugle er hyppig. Notér dato, præcis lokalitet, habitat (nåleskov eller plantage), og om fuglen viste kendetegn som gule øjne, sort ansigtsramme og dråbeformede hvide pletter på oversiden. Får du ikke et billede, kan en detaljeret beskrivelse af ansigtets form og øjnenes farve være afgørende. Det, der oftest går galt: observatøren ser en ugle i mørke og gætter på arten ud fra størrelse alene. Perleuglens firkantede hoved og gule øjne er de eneste sikre markører på afstand.