Hvad ringmærkning og ringfund af rovfugle fortæller om deres liv

En metalring på et rovfugleben er et livshistorisk dokument. Siden 1899 har danske ornitologer systematisk mærket rovfugle, og i dag forvaltes data af Ringmærkningscentralen (DKC) på Statens Naturhistoriske Museum. Hver ring bærer et unikt nummer og en adresse, der gør det muligt at følge individuelle fugle på tværs af landegrænser og årtier. De data, der samles, fortæller om trækruter, overlevelsesrate, levealder og spredningsmønster. Alle genfund er frit tilgængelige i DOFbasen.

Ringmærkning er en videnskabelig metode, hvor en fugl fanges, måles, vejes og forsynes med en let metalring om benet. Ringen er fremstillet af rustfrit stål eller aluminium, og dens indre diameter varierer efter artens benstørrelse: en musvåge får en ring på 10,0 mm, en tårnfalk får 7,0 mm, og en havørn får en kraftig ring på 18,0 mm. Ringen bærer et unikt nummer og teksten "DKC, Statens Naturhistoriske Museum" eller "København". Tilladelse til ringmærkning udstedes af Miljøstyrelsen, og redeklatring for at mærke unger kræver en særlig dispensation. Formålet er at skabe et sporingssystem, der gør det muligt at identificere den enkelte fugl, hvis den senere aflæses, genfanges eller findes død.

Farvering Giver Aflæsning På Afstand

Ud over metalringen anvendes farvering på flere arter i Danmark. Havørne får et sort bogstav på et gult skjold, rød glente får hvidt på sort, vandrefalk får sort på rødt, og kongeørn får hvidt på sort. Disse projekter administreres af DOF og gør det muligt at genkende enkelte fugle på afstand uden at skulle fange dem igen.

Når en ringmærket rovfugl genfindes, død eller levende, registreres fundet i Ringmærkningscentralens database, og data sendes videre til EURING, den europæiske ringmærkningscentral, der samler genfund fra alle lande. Disse ringfund data gør det muligt at tegne præcise trækruter for hver art. Genfund af dansk mærkede fiskeørne har vist, at de trækker gennem Spanien og over Gibraltar til Vestafrika. Røde glenter overvintrer i højere grad i Frankrig og Spanien. Gedser Odde, Skagen, Christiansø og Blåvandshuk er de vigtigste ringmærkningslokaliteter for trækkende rovfugle i Danmark. Det er her, de fleste data om trækruter indsamles.

Unge Fugle Spreder Sig Uforudsigeligt

Data fra ringfund har afsløret, at ungfugle spreder sig langt mere tilfældigt end voksne fugle. En ung havørn ringmærket i Sydsverige er eksempelvis genfundet i Tyskland og Polen, mens voksne havørne holder sig tættere på yngleområdet. Uden ringmærkning ville disse spredningsmønstre være næsten umulige at dokumentere.

Et af de vigtigste formål med rovfugle ringmærkning er at beregne arternes overlevelsesrate. Ved at sammenholde antallet af mærkede fugle med antallet af genfund kan forskerne estimere, hvor stor en andel af ungfuglene der overlever det første år, og hvor mange voksne fugle der dør hvert år. For musvåge viser data, at den årlige overlevelsesrate for voksne fugle ligger på omkring 70-80 procent, mens den for ungfugle er væsentligt lavere. Den ældste genfundne musvåge i Danmark var 28 år og 9 måneder, mens den ældste tårnfalk blev 16 år og 5 måneder. For havørn er rekorden 34 år og 0 måneder, en alder, der kun kan bekræftes gennem ringmærkning.

Disse tal er afgørende for forvaltningen af rovfuglebestandene. Falder overlevelsesraten, kan det være et tegn på forringet fødegrundlag, øget dødelighed fra vindmøller eller ulovlig forfølgelse. Ringfund data gør det muligt at identificere dødsårsager og dermed målrette beskyttelsesindsatsen.

Finder du en død rovfugl med en ring, eller aflæser du en farvering i felten, skal du notere ringnummeret korrekt. På en metalring står nummeret præget i metallet, ofte i to linjer. Læs det så præcist som muligt, og noter også teksten, der angiver afsenderen, for eksempel "DKC" eller "København". For farveringe noterer du farven på skjoldet og bogstavkoden, for eksempel "sort bogstav på gult skjold" med koden "A1". Brug en kikkert eller en telelinse, hvis fuglen er levende. Tag et foto, hvis det er muligt.

Indsend Fundet På To Minutter

Indsendelse af fund sker via DOFbasen eller direkte til Statens Naturhistoriske Museum. Du skal oplyse art, dato, lokalitet (gerne GPS-koordinater) og ringnummer. Indsendelsen er gratis og tager få minutter.

Konkrete eksempler fra ringfund viser, hvor værdifulde data er. En ung havørn ringmærket i Danmark er genfundet i Finland. Det dokumenterer, at arten spreder sig over store afstande. En rød glente mærket i Østjylland blev aflæst i Spanien. Det bekræfter, at arten er en trækfugl, ikke en standfugl. For vandrefalk har ringfund vist, at danske ynglefugle overvintrer i Vesteuropa, mens fugle fra Skotland og Norge gæster Danmark som trækgæster. Uden ringmærkning ville det være umuligt at adskille disse populationer i felten.

Høj Dødelighed Blandt Unge Duehøge

Ringfund har også afsløret, at dødeligheden for unge duehøge er ekstremt høj i de første måneder efter udflyvning. Mange genfund findes i baggårde og villahaver. Det indikerer, at ungfuglene ofte dør af sult eller kollisioner med vinduer og biler. Disse data bruges til at rådgive grundejere om, hvordan man kan reducere risikoen for kollisioner.