Ulovlig forfølgelse og forgiftning af rovfugle – sager, mønstre og hvordan du indberetter

En død havørn under en gren på Falster, foråret 2022. Obduktionen viser carbofuran i maven. Ulovlig forfølgelse af rovfugle i Danmark er ikke en enkelt forbrydelse. Det er et mønster. Forgiftning, skydning og redeplyndring koster sjældne arter livet hvert år. Denne guide viser dig, hvordan du genkender tegn på overgreb, og hvad du skal gøre for at indberette det korrekt.

Støder du på en formodet ulovlig handling, skal du handle hurtigt og i den rigtige rækkefølge. Forkert håndtering ødelægger bevismateriale eller bringer dig i fare. Her får du den præcise procedure: hvad du kigger efter, hvem du ringer til, og hvad du absolut ikke må gøre.

Forgiftning er en af de mest udbredte metoder til ulovlig forfølgelse. De hyppigst anvendte giftstoffer i Danmark er carbofuran og parathion, begge ulovlige til bekæmpelse af rovdyr. En forgiftet fugl viser typiske symptomer: den sidder oprejst med pjusket fjerdragt, har kramper, savler, eller den er død uden ydre tegn på skade. Finder du en død rovfugl uden synlige sår, skal du mistænke forgiftning.

I 2021 blev en rød glente fundet død på Lolland med carbofuran i kroppen, og sagen førte til en bøde på 10.000 kr. til en landmand. DOF's rovfuglegruppe dokumenterede i deres rapport fra 2023, at mindst 12 tilfælde af forgiftning blev bekræftet i perioden 2020-2022. Stofferne findes ofte i ådsler, der er lagt ud som lokkemad. Rør aldrig ved en død fugl, du mistænker er forgiftet. Giftstofferne kan optages gennem huden.

Skydning af rovfugle er en anden almindelig kriminalitetsform. En skudt fugl har synlige skudhuller i kroppen eller vingerne, ofte med blyhagl eller patronhylstre i nærheden. I 2019 blev en duehøg skudt på Fyn; gerningsmanden fik en dom på 30 dages betinget fængsel. Røntgenbilleder kan afsløre blyhagl i fuglens krop, selvom skudhullerne ikke er synlige udefra.

Finder du en rovfugl med mistænkelige sår, skal du fotografere såret fra flere vinkler med en mønt eller lineal for skala. Flyt ikke fuglen. Myndighederne skal inspicere stedet, før du rører ved noget. I 2022 blev en havørn skudt ved Ringkøbing Fjord, og fotodokumentationen fra en lokal ornitolog var afgørende for, at sagen endte med en straffesag.

Ud over forgiftning og skydning omfatter den ulovlige forfølgelse også brug af ulovlige fælder og redeplyndring. Fælder som kragerækker, fældegitre eller limstænger er forbudte i Danmark, men de dukker stadig op i skovområder. En fugl fanget i en fælde har ofte knækkede ben eller vinger. Redeplyndring, hvor æg eller unger fjernes fra reden, er særligt skadelig for truede arter som havørn og rød glente.

I 2020 blev en mand i Nordjylland dømt for at have plyndret en rød glentes rede for æg; han fik en bøde på 15.000 kr. og konfiskation af udstyr. DOF's rovfuglegruppe anslår, at redeplyndring er underrapporteret, fordi rederne ofte ligger i svært tilgængeligt terræn. Observerer du mistænkelig aktivitet omkring en rede, for eksempel personer med stiger eller net, så notér nummerplade, tidspunkt og en kort beskrivelse.

Trin 1: Kontakt myndighederne i den rette rækkefølge

Når du har observeret en formodet ulovlig handling, skal du handle i en bestemt rækkefølge. Kontakt først politiet på 114. Oplys, at du har fundet en død eller skadet rovfugl, der mistænkes for at være offer for ulovlig forfølgelse. Politiet vurderer, om der skal sendes en patrulje. Derefter kontakter du Naturstyrelsen, som har det faglige ansvar for vildtforvaltning. De kan sende en dyrlæge eller biolog til at indsamle bevismateriale.

Trin 2: Sikr sporene uden at ødelægge dem

Inden myndighederne ankommer, skal du sikre sporene. Fotografer fuglen på stedet med omgivelserne, tag et nærbillede af eventuelle sår, og notér GPS-koordinater. Rør ikke ved fuglen, især ikke hvis du mistænker forgiftning. Saml heller ikke patronhylstre eller genstande op. Fingeraftryk kan være afgørende. Er fuglen skudt, så marker stedet med en pind eller sten, så du kan pege det ud.

Trin 3: Brug DOF's indberetningsskema

Rapportér fundet til DOF's rovfuglegruppe via indberetningsskemaet på deres hjemmeside. Skemaet beder om art, dato, lokalitet, en beskrivelse af skaderne og en vurdering af dødsårsag. DOF indsamler dataene til deres årlige rapporter og kan videreformidle dem til politiet, hvis der er grundlag for en anmeldelse. I 2023 modtog DOF 47 indberetninger om formodet ulovlig forfølgelse, heraf 18 med tilstrækkeligt bevismateriale til at gå videre.

Rør ikke ved fuglen

Den største fejl, feltornitologer begår, er at røre ved en død rovfugl for at tage bedre billeder. Det kan ødelægge spor som giftrester, fingeraftryk på patroner eller DNA-spor. En anden fejl er at flytte fuglen til et mere fotogent sted. Myndighederne har brug for den præcise position for at kunne vurdere, om der er tale om en forbrydelse. I en sag fra 2020 på Møn flyttede en observatør en død spurvehøg 50 meter for at undgå grøfter, hvilket gjorde sagen umulig at efterforske.

Saml ikke genstande op

Saml heller ikke genstande op som patroner eller plastikposer med gift. Lad alt ligge, indtil myndighederne ankommer. Er du i tvivl om, hvad du har set, så ring til DOF's rovfuglegruppe, før du foretager dig noget. De guider dig over telefonen.

Den mest almindelige fejl er at tro, at du kan håndtere sagen alene. Det kan du ikke. Rør aldrig ved en død eller skadet rovfugl, og flyt den aldrig. Kontakt politiet først, så Naturstyrelsen, og brug DOF's indberetningsskema bagefter. Det er den eneste procedure, der fører til en straffesag.