Sådan opsætter og placerer du redekasser til tårnfalk og slørugle
Guide til korrekt opsætning og placering af redekasser til tårnfalk og slørugle med gældende danske regler, artspecifikke mål og effektiv prædatorsikring.
Sådan opsætter og placerer du redekasser til tårnfalk og slørugle
En redekasses succes afhænger af artspecifikke krav til indflyvningshul, placering og prædatorsikring. Forkert placering gør kassen ubrugelig eller til en dødsfælde. Opsætning af kasser til tårnfalk og slørugle kræver kendskab til de præcise mål, orientering og beskyttelse mod rovdyr som mår. Tårnfalken yngler i 1.200-1.800 par i Danmark (DOF, 2019). Sløruglen er sårbar med kun 300-500 par (DOF, 2019). En velfungerende kasse kan have stor betydning for bestanden.
Redekasser tårnfalk slørugle opsætning: mål og materialer
Brug ubehandlet træ med en minimumstykkelse på 18 mm. Behandlet træ afgiver giftstoffer, der kan skade æg og unger. Krydsfiner er for tyndt og holder ikke til dansk vejr.
Tårnfalkens kasse
Indgangshullets diameter skal være præcis 80 mm. Bundpladen indvendigt måler 30 × 30 cm, og den indvendige højde er 40 cm. Disse mål sikrer, at tårnfalken kan komme ind, men at større prædatorer som mår ikke kan følge med. Bundlaget består af 3-5 cm groft savsmuld eller tørv. Fuglene former selv rede af materialet.
Sløruglens kasse
Sløruglen kræver et større indflyvningshul: 120 mm bredt og 200 mm højt. Bundpladen indvendigt måler 50 × 50 cm, og den indvendige højde er 60 cm. Det store bundareal giver plads til et kuld på 4-7 æg og unger, der bliver i reden i 50-60 dage. Samme bundlag på 3-5 cm groft savsmuld eller tørv.
Montering og holdbarhed
Skru kassen sammen med rustfrie skruer. Undgå søm, der kan løsne sig. Hængslede låger eller aftagelige sider gør årlig rengøring mulig. Mal ikke kassen. Ubehandlet træ ånder og holder temperaturen stabil.
Placering af redekasse til tårnfalk
Placer tårnfalkens kasse på en fritstående bygning eller et højt træ, mindst 4 meter over jorden. Egnede steder er lader, siloer, høje bygninger og fritstående træer i åbent land. Indflyvningen skal være fri mod syd, sydøst eller øst. Det giver læ for de fremherskende vestenvinde og solvarme om morgenen.
Afstand og revirhævdelse
Tårnfalken hævder et revir. Afstanden mellem kasser skal være mindst 500 meter. Sætter du kasser tættere, risikerer du, at kun én tages i brug. I landbrugsland med mange markmus kan afstanden reduceres til 300 meter, hvis fødegrundlaget er rigeligt.
Eksponering og prædatorsikring
Undgå placering mod nord. Kassen bliver for kold og fugtig. Sørg for, at indflyvningshullet vender væk fra træer eller bygninger, som mår kan klatre fra. Monter en udkragning eller en glat metalplade omkring stammen eller væggen under kassen. Det forhindrer mår i at klatre op. Prædatorsikring er afgørende for ynglesuccesen.
Placering af redekasse til slørugle
Sløruglen yngler helst indendørs: loftsrum, lader, kirketårne og ubrugte bygninger. Kassens placering skal være mindst 3 meter over jorden. Indflyvningen skal være fri. Undgå nord, da det giver for meget vind og regn. Øst eller sydøst er ideelt.
Bygningsfacade og fritrumsprofil
På en bygningsfacade eller i en lade skal kassen hænge, så sløruglen har en fri fritrumsprofil på mindst 2 meter foran indgangen. Fuglen skal kunne flyve direkte ind uden at skulle manøvrere. I kirketårne placeres kassen på en bjælke eller et gulv, hvor der er mindst 1 meter frit rum foran hullet.
Afstand mellem kasser
Sløruglen kræver større revirer end tårnfalken. Afstanden mellem kasser skal være mindst 2 kilometer. I områder med tæt bestand af markmus kan afstanden sænkes til 1,5 kilometer, men ikke mindre. Sløruglens ynglebestand er sårbar (VU på den danske rødliste, Aarhus Universitet, 2019). Forkert placering spilder en værdifuld ynglemulighed.
| Parameter | Tårnfalk | Slørugle |
|---|---|---|
| Indgangshul (diameter/bredde × højde) | 80 mm | 120 × 200 mm |
| Bundplade indvendigt | 30 × 30 cm | 50 × 50 cm |
| Indvendig højde | 40 cm | 60 cm |
| Placering over jorden | Mindst 4 m | Mindst 3 m |
| Orientering | Syd, sydøst eller øst | Ikke nord |
| Afstand mellem kasser | Mindst 500 m | Mindst 2 km |
| Bundlag | 3–5 cm groft savsmuld/tørv | 3–5 cm groft savsmuld/tørv |
| Materiale | Ubehandlet træ, 18 mm | Ubehandlet træ, 18 mm |
Rovfugle redekasser regler: lovgivning og tilladelser
Både tårnfalk og slørugle er fredet efter artsfredningsbekendtgørelsen (Miljøstyrelsen). Du må ikke forstyrre fuglene i yngletiden. Indhent tilladelse fra grundejeren, før du opsætter en kasse på en bygning eller et træ, du ikke selv ejer.
Tilladelse fra myndigheder
Opsætter du en kasse på en fredet bygning, for eksempel en kirke eller et kulturhistorisk hus, skal du have tilladelse fra kommunen eller Kirkeministeriet. De fleste kommuner giver tilladelse, hvis kassen placeres hensynsfuldt og ikke skader bygningen. Sætter du kassen op i et offentligt tilgængeligt område som en park eller et naturreservat, skal du kontakte den lokale naturforvaltning.
Habitatdirektivet
Sløruglen er omfattet af EU's habitatdirektiv. Det stiller krav om at beskytte artens ynglesteder. Du må ikke fjerne eller ændre en kasse, der er i brug, uden forudgående tilladelse. Tårnfalken er ikke på habitatdirektivets bilag, men er fredet på samme måde som alle danske rovfugle.
Rengøring og vedligehold
Rengør kassen årligt i perioden oktober til februar, uden for yngletiden. Fjern gammelt redemateriale og døde unger. Brug handsker. Der kan være parasitter. En urengjort kasse bliver hurtigt ubrugelig, da parasitter og skimmelsvamp kan slå et helt kuld ihjel. Tårnfalkens yngletid er april-juli. Sløruglens er marts-august, og den kan have to kuld.
Opsætningstidspunkt og forberedelse
Sæt kassen op senest i februar. Det giver fuglene tid til at inspicere den og vælge den som ynglested inden yngletiden starter i marts-april. Opsætter du kassen i marts eller april, risikerer du, at den først bliver taget i brug året efter.
Hvis kassen ikke bliver brugt
Flyt kassen, hvis den ikke er taget i brug efter to sæsoner. Årsagen er ofte forkert placering: for tæt på veje, for skyggefuld, eller for tæt på andre kasser. Tjek, om indflyvningshullet er blokeret af grene eller bygninger. En tårnfalk, der ikke kan se frit i alle retninger, vil ikke slå sig ned.
Forvekslingsarter i praksis
Tårnfalken forveksles ofte med spurvehøg. Tårnfalken har smallere, mere spidse vinger og ryster ofte i flugten, den såkaldte rytten. Spurvehøgen har korte, afrundede vinger og en firkantet hale. Sløruglen forveksles med kirkeugle. Sløruglen har et hjerteformet slør og mørke øjne. Kirkeuglen har runde, gule øjne. Disse forskelle er afgørende, når du skal fastslå, hvilken art der har taget kassen i brug.
Hvad går oftest galt?
Den hyppigste fejl er at placere kassen for lavt eller uden prædatorsikring. En kasse i 3 meters højde uden mårsikring er en dødsfælde. Næsthyppigst er forkert orientering. En kasse mod nord bliver sjældent taget i brug. Tjek altid, at indflyvningen er fri, og at kassen hænger i læ for vestenvind. Det enkelte, mest praktiske skridt du kan tage nu: mål indgangshullets diameter med en skydelære, inden du hænger kassen op. Et hul, der er blot 5 mm for stort eller for lille, kan afgøre, om fuglene flytter ind eller ej.
Common Questions
Hvornår skal jeg opsætte en redekasse til tårnfalk eller slørugle?
Senest i februar. Det giver fuglene tid til at inspicere kassen inden yngletiden. Opsætter du den senere, risikerer du, at den først bliver brugt næste år.
Hvordan sikrer jeg redekassen mod mår?
Monter en udkragning eller en glat metalplade omkring stammen eller væggen under kassen. Mår kan klatre på de fleste overflader, men glat metal stopper dem. Indgangshullets størrelse forhindrer også mår i at trænge ind.
Må jeg selv bygge en redekasse til slørugle?
Ja, men målene skal være præcise: indgangshul 120 × 200 mm, bundplade 50 × 50 cm, indvendig højde 60 cm. Brug ubehandlet træ på mindst 18 mm. En forkert bygget kasse kan være en dødsfælde for ungerne.
Hvad gør jeg, hvis en anden fugleart tager kassen?
Det er normalt. Kasser kan bruges af musvitter, skovduer eller egern. Hvis en beskyttet art som sløruglen ikke har brugt kassen efter to år, bør du flytte den til en bedre placering.
Skal jeg have tilladelse for at opsætte en redekasse?
Ja, hvis du ikke ejer grunden eller bygningen. Ved fredede bygninger kræves tilladelse fra kommunen eller Kirkeministeriet. I offentlige områder skal du kontakte naturforvaltningen.
Læs videre
-
Beskyttelse af Danmarks rovfugle: Love, trusler og hvad du kan gøre
Få overblik over beskyttelsen af Danmarks rovfugle: gældende love, de største trusler, og hvad du kan gøre, hvis du finder en skadet fugl eller overværer en ulovlig handling.
-
Spurvehøg vs duehøg – felttendetegn uden at bedømme størrelse i luften
Spurvehøg og duehøg overlapper i størrelse, men kan skilles sikkert på hovedprofil og vingeslagsfrekvens. Læs de to felttendetegn, der virker hver gang.
-
Musvåge vs fjeldvåge – halebåndet er det sikre vinterkendetegn
Fjeldvågen er en vintergæst, der let forveksles med musvågen. Det sorte halebånd er det sikreste kendetegn – læs hvordan du bruger det i felten.
-
Store rovfugle i Danmark – rangeret efter din chance for at se dem
Hvilke store rovfugle kan du realistisk se i Danmark? Vi rangerer arterne efter din chance for observation – ikke efter vingefang – med sæson og habitat.
-
Kongeørn vs havørn – to felttendetegn der skiller dem på afstand
Lær at skelne kongeørn fra havørn på afstand med to sikre felttendetegn: vingeform og halelængde. Størrelse er upålideligt – her er hvad du skal kigge efter.