Bestemmelse af rovfugle på stemme og kald

Rovfuglestemmer er en undervurderet feltmetode. I yngletiden gør den det muligt at artsbestemme flere arter, som ellers er svære at skelne på afstand. Uden for yngletiden er de fleste rovfugle tavse på trækket. Stemmen er kun et brugbart kendetegn fra marts til juli. Står du i et landbrugslandskab i april, kan et enkelt kald afgøre, om silhuetten over marken er en Musvåge eller en Hvepsevåge. Denne side gennemgår de mest karakteristiske kald hos danske rovfugle og giver dig redskaberne til at bruge stemmen som et feltkendetegn.

Kald fra rovfugle er mest pålidelige, når fuglene forsvarer territoriet eller kommunikerer med mage og unger. Territorialkaldet høres fra en siddende fugl eller under en lav, kredsende flugt over reden. Flugtkaldet bruges, når fuglen jager en artsfælle væk. Tiggeråb fra unger kan høres i nærheden af reden. Uden for yngletiden, især under trækket i august-september og marts-april, er de fleste rovfugle tavse. En Rød Glente på træk i oktober giver sjældent lyd fra sig. Samme art i maj over en skov i Østjylland afslører sig med et fløjtende kald. Lyt efter det.

Musvåge Kald, Det Miauende Kald

Musvågens kald er det lettest genkendelige af alle danske rovfuglestemmer. Det er et langt, miauende „pi-ii-åh“, der minder om en kat. Musvågen yngler med 4000-6000 par i Danmark (2011, DOF). Kaldet høres over landbrugsland med spredte skove. Det bruges som territorialkald og flugtkald og kan høres fra marts til juli. Hører du et miauende kald over en mark, er chancen for at det er en Musvåge over 90 procent.

Rød Glente Fløjt

Rød Glente har et fløjtende, næsten hestelignende kald: „hii-ah-hii-ah“. Ynglebestanden er 300-350 par (2020, DOF). Arten ses især i Østjylland. Kaldet er højere og mere melodisk end Musvågens og bruges i en kredsende flugt over reden. Sort Glente, forvekslingsarten, er mørkere og har en mindre kløftet hale. Men Sort Glente yngler ikke i Danmark (0 par, 2020). Et fløjtende kald over et åbent landbrugsland peger næsten altid på Rød Glente.

Tårnfalk Kald, Det Kikkende Kald

Tårnfalkens kald er et hurtigt, kikkende „kik-kik-kik-kik“. Det høres, når fuglen rytter over en mark eller vender tilbage til reden. Tårnfalken yngler i hele Danmark og er den almindeligste falk. Kaldet er tørt og metallisk. Det adskiller sig tydeligt fra Dværgfalkens hurtigere, mere spidse kald. Dværgfalken er kun træk- og vintergæst. I yngletiden er et kikkende kald næsten altid Tårnfalk.

Rørhøg Kald, Det Nasale Kald

Rørhøgen har et nasalt, klagende kald: „kjæ-åh“ eller „kjæ-æh“. Arten yngler med 0-5 par i Danmark (2020, DOF). Kaldet er sjældent. Når det høres over en tagrørskov i Vestjylland, er det et sikkert tegn på arten. Blå Kærhøg, forvekslingsarten, har et mere tørt, kvækkende kald, der mangler den nasale klang. Rørhøgens kald er nyttigt, fordi arten ses på stor afstand over rørskoven, hvor dragtdetaljer er svære at se.

Havørn Kald, Det Dybe, Gøende Kald

Havørnens kald er et dybt, gøende „gok-gok-gok“, der høres ved reden. Ynglebestanden er 140-160 par (2022, DOF). Arten er standfugl, så kaldet kan høres hele året, men især i yngletiden fra marts til juli. Kongeørn yngler ikke i Danmark (0 par, 2020). Et dybt gøende kald over en kystskov eller fjord peger på Havørn.

Duehøg Kald, Det Skarpe, Gentagne Kald

Duehøgens kald er et skarpt, gentaget „kjak-kjak-kjak“. Det høres i skovområder. Ynglebestanden er 800-1200 par (2011, DOF). Arten er standfugl. Kaldet minder om Spurvehøgens, men Duehøgens kald er dybere og kraftigere. Spurvehøgen yngler med 2000-4000 par (2011, DOF) og har et tyndere, mere spidst „kik-kik-kik“. I skoven kan kaldet afgøre, om du har med Duehøg eller Spurvehøg at gøre.

Tiggeråb fra rovfugleunger er et af de mest nyttige feltkendetegn i yngletiden. Ungernes tiggeråb er høje, insisterende og gentagne. De kan høres på op til flere kilometers afstand. For Musvågeunger lyder tiggeråbet som et langt, hvinende „sii-ih“. Rød Glenteunger har et fløjtende, næsten jamrende kald. Tiggeråbet er en direkte indikator på redeplads. Følg lyden, og den kan føre dig til reden. For sjældne arter som Hedehøg (0-2 par i Danmark, 2020) kan tiggeråbet være det eneste tegn på, at arten yngler i et område. De voksne fugle er sky og svære at få øje på. Optag tiggeråb som supplement til feltarbejdet, især for arter hvor stemmevariation er stor.

Stemmebeskrivelser er subjektive. Selv erfarne feltornitologer kan være i tvivl. En Musvåges miauende kald kan minde om en Fjeldvåges. Men Fjeldvågen er vintergæst (oktober-april) og yngler ikke i Danmark. I yngletiden er forveksling usandsynlig. Tiggeråb fra unger varierer med alder og sult. En sulten Duehøg-unge kan lyde som en Spurvehøg-unge. Forveksling mellem Rørhøg og Blå Kærhøg er også mulig, da begge arter har nasale kald. Rørhøgens kald er dybere og mere klagende. DOF anbefaler altid at supplere stemmeobservationer med visuelle kendetegn, især vingeform og halelængde. Lydoptagelse er det bedste supplement til teksten. Find optagelser på DOF's hjemmeside eller i apps som BirdNet.

Den største faldgrube ved rovfuglestemmer bestemmelse er, at mange arter er tavse, når du ser dem. En Rød Glente på træk i september giver sjældent lyd. En Duehøg, der jager i skoven i august, kan flyve forbi uden et eneste kald. Stol aldrig udelukkende på stemmen. Kombiner kaldet med silhuet, vingeform og flugtstil. En miauende lyd over en mark i april er næsten altid Musvåge. Men har fuglen lange, smalle vinger og et lille duehoved, er det Hvepsevåge. Lydoptagelse er din bedste forsikring mod fejlbestemmelse. DOF's database er den mest pålidelige kilde til referencekald.