Sløruglen: Den hvidbrystede ugle i danske kirker og lader

En grålysning i en vestjysk landsby. En hvid fugl glider lydløst ud af kirketårnets glug. Den hjerteformede ansigtsskive og de lange, lyse vinger er umiskendelige: sløruglen (Tyto alba) er Danmarks mest karakteristiske ugle. Her får du de præcise kendetegn, du skal bruge for at identificere den, en oversigt over dens ynglesteder i danske kirker og lader, og de nyeste bestandstal fra DOF's Projekt Slørugle.

Sløruglen kan ikke forveksles med nogen anden ugle, når du først kender de afgørende træk. Det første er ansigtsskiven: hjerteformet, omkranset af en mørkebrun kant. Det andet er undersiden: hvid eller svagt okkerfarvet, uden den tætte tværvatring, som natuglen har. Det tredje er oversiden: gyldenbrun med fine grå og sorte pletter. Den mangler ørefjer.

I flugten er feltkendetegnene lige så tydelige. Vingefanget er 85-93 cm, og vingerne er lange og smalle. Undervingen er næsten helt hvid uden mørke håndrodspletter. Sammen med den lyse krop og en flyvende silhuet, der ligner en stor, bleg sommerfugl, er der ringe risiko for forveksling.

Forveksling med kirkeugle og natugle

Den mest sandsynlige forvekslingsart er kirkeuglen. Den er markant mindre og har en tæt længdestribning på brystet. Natuglen har en rund ansigtsskive og en mørk tværvatrede underside. En god tommelfingerregel: hvis uglen er hvid på brystet og har et hjerteformet ansigt, er det en slørugle.

Stemmen er ikke en typisk uglelyd. I stedet for et dybt 'huu' udstøder fuglen en hæs, skrigende lyd, der kan minde om en kat, der hvæser. Lyt efter den i yngletiden, eller når uglen bliver forstyrret i sit skjul. Hører du den slags lyd fra et kirketårn eller en lade om natten, er det et stærkt tegn på tilstedeværelse. Uden for yngletiden er arten tavs, hvilket gør visuel identifikation endnu vigtigere.

Arten er helt afhængig af menneskeskabte strukturer til yngle og rast. Den yngler næsten udelukkende i bygninger: kirketårne, lader, stalde og forladte huse. Den har brug for et mørkt, beskyttet rum med en stor indflyvningsåbning. Kirker og lader tilbyder netop dette, med adgang til muserige marker og enge lige udenfor.

Bestanden er tæt knyttet til musebestanden. I år med mange mus kan arten yngle flere gange; i år med få mus udebliver ynglen helt. Kolde vintre med sne og frost er en alvorlig trussel. Uglen kan ikke jage, når sneen dækker jorden, og vinterdødeligheden kan være meget høj.

Redekasser: sådan hjælper du

DOF's Projekt Slørugle har opsat redekasser i egnede bygninger over hele landet for at kompensere for manglen på ynglesteder. En kasse skal være stor, mindst 60 cm dyb, have en indflyvningsåbning på 15-18 cm og placeres højt i en lade eller et kirketårn. Har du en gård eller en lade med adgang til muserige marker, så kontakt DOF for at få opsat en kasse. Forstyr aldrig kassen i yngletiden fra marts til august.

Bestanden er lille og uregelmæssig. Ifølge DOF's opgørelser fra 2023 var der 0-5 ynglepar i Danmark. Der er ikke en fast, stabil ynglebestand; arten yngler kun i år med gode musebestande og milde vintre. Vinterbestanden i 2023 var 0-50 individer, hovedsageligt strejfende fugle fra den tyske og hollandske bestand, der søger mod nord. Den europæiske bestand var i 2021 på 111.000-229.000 par ifølge BirdLife International.

Arten er rødlistet som NA (Ikke relevant) i Danmark, fordi den ikke har en fast ynglebestand. Det betyder ikke, at den er uinteressant. Hver observation er værd at indberette til DOFbasen. Det bidrager til forståelsen af artens forekomst og trækmønstre. Ringmærkning har vist, at de strejfende fugle ofte kommer fra Nordtyskland.

Sløruglen er en sjælden, men regelmæssig gæst. Dine bedste chancer er fra september til marts, hvor strejfende fugle fra syd og vest ankommer. Kig i åbent landbrugsland med spredte gårde, lader og kirketårne. Enge, moser og græsarealer med høj musebestand er ideelle jagtområder.

De mest pålidelige lokaliteter er de steder, hvor DOF's Projekt Slørugle har opsat redekasser, og hvor arten tidligere har ynglet. Vær forberedt på at lede i timevis uden held. Fuglen optræder uforudsigeligt. Den bedste strategi: kør en rute gennem Vestjylland eller Sydjylland ved skumringstid og hold øje med lyse, flagrende silhuetter over markerne.

Sløruglen egner sig bedst til den dedikerede feltornitolog. Du skal have tålmodighed til at bruge timer på at scanne marker ved skumringstid og kunne værdsætte sjældenheden af en observation. Den er også for naturvejlederen, der skal formidle uglekendskab til offentligheden og har brug for præcise data om en af Danmarks mest karismatiske, men sjældne ugler.

Sløruglen er ikke for den nye fuglekigger, der forventer at se den på en times gåtur. Den er heller ikke for fotografen, der vil have garanterede billeder. Chancen for at fotografere en slørugle i Danmark er lav. Søg i stedet viden om ugler i Sydeuropa, hvor arten er almindelig. Har du brug for viden om Danmarks andre ugler, så gå til hub-ugler for en artsoversigt.

Det, der oftest går galt, er forveksling. Før du indberetter en observation, så vær sikker på, at fuglen har en hvid underside og et hjerteformet slør. Ellers er det højst sandsynligt en kirkeugle eller en natugle.