Fundet en skadet rovfugl – trin-for-trin guide til korrekt handling i Danmark

Stop op og vurder situationen på afstand. En rovfugl i chok slår ud med kløerne i panik. Dens næb kan give dybe flænger. Din egen sikkerhed kommer først; fuglens stressniveau kommer lige efter. Hold afstand, indtil du har en plan.

Selv en tilsyneladende svag musvåge slår hårdt. Brug aldrig bare hænderne. Afgør først, om fuglen reelt er skadet, eller om den blot hviler sig efter et træk eller et jagtforsøg.

En fugl der sidder på jorden med vingerne slået ud og puster, er ikke nødvendigvis skadet. Den kan være træt efter et langt træk. Observer fuglen i 10-15 minutter på sikker afstand. Rejser den sig, ryster fjerene på plads og letter, er den sandsynligvis rask. Grib kun ind, hvis fuglen tydeligt halter, har en hængende vinge, ikke reagerer på din tilstedeværelse eller sidder samme sted efter en time.

En brækket vinge er oftest synlig, fordi den ene vinge hænger lavere end den anden, eller fuglen ikke kan folde den ind mod kroppen. Blødninger, skæve ben eller en fugl, der ligger på siden, kræver akut hjælp. Er du i tvivl, så kontakt en fagperson. Det er bedre at ringe forgæves end at lade en skadet fugl ligge unødigt længe.

Har du besluttet, at fuglen har brug for hjælp, skal du fange den korrekt. Indfangning kræver forberedelse og ro. Stress forværrer skader og øger risikoen for chok. Brug et håndklæde eller et tæppe som det første værktøj. Kast det forsigtigt over fuglens hoved og krop. Når fuglen ikke kan se, falder dens stressniveau markant, og den bliver roligere.

Brug en papkasse til transport

En papkasse er det bedste transportmiddel. Kassens størrelse skal give fuglen plads til at stå, men ikke så meget plads, at den kan slå med vingerne. Stans et par små lufthuller i låget. Løft fuglen med håndklædet omkring den og læg den forsigtigt i kassen. Luk låget straks og sæt kassen et mørkt og stille sted uden træk. Mørke dæmper fuglens stress, fordi den opfatter mørke som et sikkert skjul.

Brug ikke et fuglebur

Et fuglebur med tremmer er farligt. Rovfugle stikker hovedet ud mellem tremmerne og kan beskadige næb og fjer. En papkasse er tæt, mørk og sikker. Undgå også at fodre fuglen. En rovfugl i chok har brug for ro, ikke mad. Forkert fodring kan gøre skade. En vildtplejestation eller dyrlæge vurderer, hvad fuglen har brug for.

Du må aldrig selv forsøge at pleje en rovfugl. Rehabilitering af rovfugle kræver en særlig tilladelse fra Naturstyrelsen. Uden denne tilladelse er det ulovligt at have en rovfugl i fangenskab, også selvom den er skadet. Din opgave er at bringe fuglen i professionelle hænder så hurtigt som muligt.

Det første opkald bør gå til Fugleværnsfonden. Fondens medarbejdere har erfaring med skadede fugle og kan rådgive dig om næste skridt. Uden for åbningstiden ringer du til Naturstyrelsens akuttelefon. De har vagtordning og kan henvise til nærmeste dyrlæge eller vildtplejestation.

Lokale rovfuglestationer og aflastningscentre

Danmark har flere specialiserede centre, der tager imod skadede rovfugle. Falkonergården i Odsherred modtager rovfugle til rehabilitering. Rovfuglecenteret ved Skælskør har åbent dagligt og tager imod akutte tilfælde. DOF (Dansk Ornitologisk Forening) har på deres hjemmeside en oversigt over godkendte vildtplejestationer i alle regioner. Du kan også kontakte politiet, som kan henvise til den rette myndighed, især hvis fuglen er en beskyttet art.

Hvad gør du udenfor åbningstid?

Finder du en skadet rovfugl om aftenen eller i weekenden, skal du kontakte en dyrlæge med vagt. De fleste dyrlæger har ikke speciale i rovfugle, men de kan give akut behandling mod smerte og chok, indtil et center kan overtage fuglen næste dag. Ring forud og forklar situationen, så dyrlægen kan forberede sig. Transportér fuglen i den mørke papkasse og sørg for, at den er i ro under kørslen.

Hjælp til en skadet rovfugl er gratis for dig. Hverken dyrlægebesøg eller ophold på en vildtplejestation koster noget for den, der finder fuglen. Rehabiliteringen betales af Naturstyrelsen, Fugleværnsfonden og de enkelte centre. Du betaler alene for eventuel transport, men benzinudgiften til at køre fuglen til nærmeste center kan du ikke få refunderet. Overvej at samle flere i bilen for at dele udgiften.

Når du har afleveret den skadede rovfugl til en dyrlæge eller et center, overtager fagfolkene. De vurderer skadens omfang. Er der tale om en brækket vinge, kan den i mange tilfælde opereres og lægges i skinne. Er skaden alvorlig, eller er fuglen så svækket, at den ikke kan overleve i naturen, træffer dyrlægen beslutning om aflivning. Det er en hård beslutning, men den træffes altid af hensyn til fuglens velfærd.

Er rehabilitering mulig, overføres fuglen til et rovfuglecenter som Falkonergården eller Rovfuglecenteret. Her gennemgår den et forløb, der kan vare fra få uger til flere måneder. Undervejs trænes fuglen til at jage igen, så den kan klare sig i naturen. Når den er fuldt rask og i god fysisk form, sættes den fri på et egnet sted i dens naturlige habitat.

Det er fristende at give en skadet fugl mad eller vand, men det kan være fatalt. En rovfugl i chok har et nedsat stofskifte, og forkert mad kan give maveproblemer eller forværre en skjult skade. Desuden har rovfugle et meget specifikt næringsbehov, som du ikke kan dække med hverken kød, fisk eller brød. Specialtilladelsen til at holde rovfugle kræver dokumenteret viden om artens behov. Uden tilladelsen overtræder du dyrevelfærdsloven og risikerer en bøde.

Fugleværnsfonden og DOF understreger begge, at den bedste hjælp er hurtig videreformidling. Jo længere tid fuglen er hos dig, jo større er risikoen for infektioner, stress og fejlernæring. Din opgave er at være transportleddet, ikke plejeren.

En rovfugl, der ikke kan flyve, men som ikke viser synlige skader, kan være en ungfugl, der lige har forladt reden. Mange rovfugleunger tilbringer de første dage på jorden, mens forældrene stadig fodrer dem. Hvis fuglen er dunet, har korte halefjer og sidder oppe på en gren eller en sten, skal du lade den være. Forældrene er i nærheden. Først når fuglen er helt fjerklædt, kan den flyve. En ungfugl på jorden er ikke nødvendigvis forladt.

Er fuglen derimod fuldt fjerklædt, sidder på jorden i timevis og reagerer sløvt, er den sandsynligvis skadet. Følg samme procedure: fang den forsigtigt med et håndklæde, læg den i en papkasse, og kontakt en fagperson. Forsøg aldrig at flyve med fuglen ved at kaste den i luften. Det kan give alvorlige skader, hvis den rammer jorden igen.

Organisation	Telefon	Åbningstid
Fugleværnsfonden	33 28 38 00	Hverdage kl. 9-15
Naturstyrelsen (akut)	72 54 30 00	Døgnvagt
Falkonergården	59 46 07 00	Dagligt 9-17
Rovfuglecenteret	58 19 03 00	Dagligt 9-16
Politiet (henvisning)	114	Døgnvagt
Dyrlæge med vagt	Ring til nærmeste	Døgnvagt

Rehabilitering af rovfugle i Danmark er reguleret af Naturstyrelsen. Kun centre med en særlig tilladelse må modtage, pleje og genudsætte rovfugle. Tilladelsen stiller krav om faglige kvalifikationer, egnede faciliteter og dokumentation af hver enkelt fugls forløb. De danske centre behandler omkring 500 rovfugle årligt, ifølge tal fra DOF. De fleste af dem var musvåger, tårnfalke og duehøge.

Rehabilitering tager tid. En musvåge med en simpel skade kan være klar til genudsætning efter 3-4 uger. En havørn med en brækket vinge kan kræve 6 måneders genoptræning. Undervejs får fuglen en diæt, der matcher dens naturlige føde: mus til musvågen, fisk til fiskeørnen, fugle til duehøgen. Forkert diæt kan give mangelsygdomme, der forsinker helbredelsen. Centrene samarbejder tæt med dyrlæger med speciale i vilde dyr.

Den hyppigste fejl, folk begår, når de finder en skadet rovfugl, er at vente for længe med at kontakte en fagperson. Mange tror, at fuglen klarer sig selv, eller at den bare skal hvile. En time uden behandling kan være forskellen på en vellykket rehabilitering og en nødvendig aflivning. Jo hurtigere du handler, jo større er chancen for, at fuglen overlever. Ring med det samme, også selvom du er usikker på arten. Fagfolkene har set det før og kan vejlede dig over telefonen, inden du gør noget.