Efterårstræk af rovfugle ved Hanstholm og vestkysten

En morgen i slutningen af september. Vinden står fra nordvest, 10-12 m/s, og klitplantagen bag dig rører sig ikke. Over skrænten kommer en musvåge, lavt over klitterne. Så en spurvehøg, der hugger gennem luften. Endnu en musvåge, før du når at tælle. Efterårstrækket er i gang. Du står på en af Danmarks bedste lokaliteter for rovfugletræk, og trækket her er en årlig begivenhed, der samler feltornitologer fra august til oktober.

Hanstholm stikker som en kile ud i Nordsøen. Når vinden har en nordvestlig til nordlig retning, presses rovfuglene ind over land. De følger kystlinjen, men i stedet for at trække ud over åbent vand samler de sig over klitterne og skrænterne omkring fyret. Her kan du stå ét sted og se musvåge, spurvehøg og tårnfalk passere i timevis.

Sæsonens Rytme

Højsæsonen ligger i september og oktober. Musvågen dominerer og står for langt de fleste observationer. DOF Nordjyllands trækfugletællinger viser, at en god dag i september kan give 200-400 musvåger i timen under de rette vejrforhold. Dagsmaksima på over 1.000 musvåger er registreret flere gange i slutningen af september.

Spurvehøg og tårnfalk følger efter i antal. En dag i oktober giver 50-100 spurvehøge og 20-40 tårnfalke. Duehøgen er mere spredt, men ses dagligt i lave tal. Dværgfalken er en efterårsgæst, du skal holde øje med i september-oktober; den er lille, hurtig og jævnligt til stede. Rørhøg og blå kærhøg trækker også igennem, men i mindre antal, 5-15 om dagen.

Fjeldvågen dukker først op i oktober-november og er mere en vintergæst end en egentlig trækfugl her. Havørn ses året rundt, men antallet stiger i efteråret, når ungfugle strejfer langs kysten.

De Hyppigste Rovfugle

Musvågen (Buteo buteo) er den altovervejende art. Med en dansk ynglebestand på 5.000-7.000 par (DOF/DCE, NOVANA-overvågning 2023) er den Danmarks almindeligste rovfugl, og på træk ved Hanstholm udgør den 80-90% af alle observationer. Dens brede, afrundede vinger og kompakte krop gør den let at genkende, men pas på forveksling med fjeldvåge, der har en hvid overgump og mørk bugplet.

Spurvehøgen (Accipiter nisus) er nummer to i antal. Den er lille, lynhurtig og har en firkantet hale med tynde, gule ben. Du kender den på dens flagrende flugt mellem glid. Ynglebestanden er 2.000-3.000 par (2023). Forveksling med duehøg er almindelig: duehøgen er markant større, har en mere afrundet hale og en hvid øjenbrynsstribe, som spurvehøgen mangler.

Tårnfalken (Falco tinnunculus) er den almindeligste falk. Den rytter, står stille i luften, hvilket adskiller den fra dværgfalken, der har spidsere vinger og en hurtigere, mere kontant flugt. Tårnfalkens ynglebestand er 1.000-1.500 par (2023). Dværgfalken (Falco columbarius) er en ren træk- og vintergæst med 0-2 ynglepar i Danmark (2023).

Sjældnere Gæster

Andre arter som rød glente, hvepsevåge, lærkefalk og vandrefalk ses regelmæssigt, men i lave antal. Fiskeørn og kongeørn er sjældnere gæster. Havørnen (Haliaeetus albicilla) med sit vingefang på 200-245 cm er umulig at overse, når den glider forbi.

Fyret Og Skrænterne

Hanstholm Fyr og skrænterne omkring fyret er det primære observationspunkt. Herfra har du vid udsigt over hav og land, og rovfuglene passerer i øjenhøjde, når de følger kystlinjen. Stil dig på vestsiden af fyret med vinden i ryggen og solen bag dig. Det giver det bedste lys til artsbestemmelse.

Et alternativ er klitplantagen nord for fyret. Her kan du opleve fuglene på lavere højde, når de søger læ bag klitterne. Men vær opmærksom: klitplantagen er rasteområde for trækkende rovfugle. Forstyrrelse af rastende fugle er et reelt problem. Hold dig på stierne og undgå at gå ind i plantagen. Du hjælper fuglene med at spare energi til den videre rejse.

Vindens Rolle

Efterårstrækket langs vestkysten er et bredfronttræk. Fuglene samles ikke i smalle korridorer, men spreder sig over en bred front. Hanstholm er alligevel en hotspot, fordi kystlinjen og skrænterne skaber en naturlig ledelinje. Vestenvind presser fuglene ind over land, og når de når klitområdet, stiger de i termik over klitterne og bliver synlige på lang afstand.

En god tommelfingerregel: jo stærkere nordvestenvind, jo flere fugle presses ind over Hanstholm. Er vinden sydøstlig, trækker fuglene længere inde over land, og du får færre observationer ved kysten. Tjek DOF's trækfugletællinger online før du kører; de opdateres dagligt i højsæsonen og giver et præcist billede af, hvad du kan forvente.

Hanstholm Vildtreservat er et beskyttet område, og adgangsreglerne er skrappe. Du må færdes på stier og veje. Du må ikke gå ind i klitplantagen eller på hedearealerne. Det er et lovkrav, og overtrædelse straffes med bøde. Reservatet er oprettet for at beskytte ynglende og rastende fugle, herunder de trækkende rovfugle, der samler sig her i efteråret.

Hold dig til observationspunktet ved fyret. Herfra har du udsigt over hele trækket uden at forstyrre. Medbring en god kikkert og gerne en teleskopkikkert; mange fugle ses på stor afstand. En feltguide til rovfugle er nyttig, især hvis du er ny inden for feltbestemmelse.

Antal Og Adfærd

Musvågetrækket er rygraden i efterårstrækket. Du kan forvente at se musvåger i timevis, i grupper på 5-15 fugle ad gangen. De kommer sejlende fra nord, følger kysten og drejer ind over land ved fyret. En god dag i september giver let 500-1.000 musvåger. DOF's trækfugletællinger viser, at dagsmaksima på over 2.000 musvåger er set med kraftig nordvestenvind.

Skeln Fjeldvågen Fra Musvågen

Forveksling med fjeldvåge er den største fælde. Fjeldvågen har en hvid overgump og en mørk bugplet, som musvågen mangler. Musvågen har en mørk bagkant på vingen, mens fjeldvågen er lysere og mangler den mørke bagkant. Hold øje med overgumpen. Det er det sikreste skelnetræk på afstand.

Flugt Og Form

Spurvehøgens træk er mere uforudsigeligt end musvågens. Spurvehøgen trækker i korte, intense byger, ofte i forbindelse med fronter. Du ser den enkeltvis eller i par, sjældent i flok. Dens flugt er karakteristisk: nogle få hurtige vingeslag, så et glid, så igen vingeslag. Halen er firkantet og smal, med tydelige tværbånd.

Forveksling med duehøg er almindelig. En stor hun spurvehøg kan nærme sig en lille han duehøg i størrelse, men duehøgen har en mere afrundet hale, kraftigere ben og en tydelig hvid øjenbrynsstribe. Spurvehøgens ben er tynde og gule. Hold øje med halens form. Det er det hurtigste skelnetræk.

Påklædning Og Forplejning

Tag tøj på efter vejret. Vestkysten i september-oktober er blæsende og kold, og du står stille i timevis. En vindtæt jakke, hue og handsker er en nødvendighed. Medbring kaffe og mad. Der er ingen café ved fyret.

Timing Og Opførsel

Ankom før solopgang. De bedste timer er fra kl. 07 til 11, hvor termikken over klitterne bygger sig op, og fuglene er mest aktive. Efter kl. 14 aftager trækket, især i blæsevejr. Tjek DOF Nordjyllands hjemmeside for daglige tællinger; de opdateres af frivillige observatører, der står ved fyret i højsæsonen.

Hold afstand til andre observatører. Der kan være mange mennesker ved fyret i weekender. En afstand på 10-15 meter giver alle plads til at se. Stil dig ikke foran en anden, der sidder med teleskop.